Nu bekræfter hun rygtet

Shannen Doherty bekræfter, at en reunion af det originale 'Beverly Hills, 90210'-cast er på vej, og at hun også er på rollelisten

Beverly Hills vender tilbage. Video: Fox

Rygterne har længe svirret, og nu bliver det endelig bekræftet.

Den ikoniske 90'er-serie 'Beverly Hills, 902010' bliver nemlig genoplivet med alle de originale skuespillere - på nær Luke Perry, der spillede den charmerende Dylan McKay, da han på tragisk vis døde i marts efter et slagtilfælde.

I forvejen havde Jason Priestley (Brandon Walsh), Ian Ziering (Steve Sanders), Jennie Garth (Kelly Taylor), Gabrielle Carteris (Andrea Zuckerman), Tori Spelling (Donna Martin) og Brian Austin Green (David Silver) bekræftet, at de medvirker i den kommende reunion.

Intl. kendte - 29. apr. 2019 - kl. 09:03 Megan Fox dropper skilsmisse

Nu har Shannen Doherty, der spillede Brandons tvillingesøster, Brenda, ligeledes bekræftet, at hun også kommer til at medvirke, når 'Berverly Hills, 90210' får nyt liv.

Det sker på Instagram.

Her har hun delt et billede af det originale cast.

'Ja, det er officielt. Det egentlige spørgsmål er, om vi stadig kan bære de her outfits', skriver hun til billedet.

Det originale cast bliver atter samlet. Foto: Moviestore Collection/REX
Det originale cast bliver atter samlet. Foto: Moviestore Collection/REX

Hvornår 'Beverly Hills, 90210' igen får nyt liv, vides ikke. Foto: AB
Hvornår 'Beverly Hills, 90210' igen får nyt liv, vides ikke. Foto: AB

De nye afsnit af hit-serien kommer ifølge BBC til at være baseret på skuespillernes egne liv. Men hvordan serien helt præcist bliver skruet sammen, er endnu uvist.

Der er dog planlagt mindst seks afsnit af den nye serie, der vil få navnet 'BH90210'. Hvornår serien får premiere, vides endnu ikke.

'Beverly Hills 90210' fik premiere i 1990 og blev med det samme et kæmpe hit i store dele af verden. Også i Danmark er serien blevet vist hyppigt og vises i dag fortsat på TV2 Zulu.

Lori Loughlin risikerer fængselsstraf. Foto: Ritzau Scanpix Kendte Risikerer 40 års fængsel: Sådan gik det stjernerne fra 'Hænderne fulde'

47 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!