Nu er de skilt: - Jeg var et barn da vi blev gift

Skilsmissen mellem den såkaldte 'barnebrud' Courtney Stodden og Hollywood-skuespilleren Doug Hutchison er nu et faktum

Courtney Stodden viser sig uden ret meget på kroppen, to år efter brylluppet med Doug Hutchison.

Den i dag 25-årige Courtney Stodden var kun 16 år gammel, da hun i 2011 giftede sig med den dengang 51-årige amerikanske Hollywood-skuespiller Doug Hutchison, der især er kendt for sin rolle i filmen 'Den grønne mil'.

Brylluppet skabte overskrifter i hele verden på grund af den store aldersforskel, og fordi Courtney Stodden med sine kun 16 år juridisk set stadig var et barn. Derfor fik hun også hurtigt øgenavnet 'barnebruden' i medierne.

Artiklen fortsætter under billedet

Courtney Stodden er her fotograferet i år 2016. Foto: Planet Photos.
Courtney Stodden er her fotograferet i år 2016. Foto: Planet Photos.
 

Parret var gift i næsten seks år, og hvert eneste skridt, de tog, blev dækket af medierne. Parret levede i et vaskeægte rutsjebane-forhold, hvor de gik fra hinanden adskillige gange. Men så blev de forenet igen med pressen som tilskuere. Det umage par blev dog separeret i 2016, og i 2018 blev skilsmisse-papirerne sendt ind til myndighederne.

Den amerikanske tv-station Fox News skrev allerede 20. januar i år, at skilsmissen endelig var blevet bekræftet, og at der kun manglede nogle juridiske detaljer og nogle underskrifter for endelig at få den afsluttet.

For to dage siden bekræftede Courtney Stodden den endelige skilsmisse på sin Instagram-profil. Her skrev hun følgende:

'Det er i dag den 3. marts. I dag er jeg officielt skilt fra skuespilleren Doug Hutchison. Det er en meget emotionel dag for mig. Kun Gud ved, hvordan han har det lige nu. Men jeg kan bare sige, at skilsmissen er til vores fælles bedste'.

Hun har tidligere til medierne forklaret, at hun var et barn, da hun blev gift.

Og det taler hun også om i sin tekst på Instagram:

'Jeg har været bange for at tale ud om, at jeg er blevet udnyttet og verbalt mishandlet gennem vores lange ægteskab, fordi jeg var et barn ,og han var 50 år gammel, da vi blev gift. Men nu er jeg altså en voksen kvinde'.

Artiklen fortsætter under billedet

Under det turbulente forhold blev der ofte leveret årsager til de diverse brud mellem parret. De gik fra hinanden første gang i 2013, da  Courtney Stodden var blevet 18 år gammel. Dengang sendte parret en pressemeddelelse ud omkring bruddet. Her forklarede de, at Courtney havde fået et ønske om at udforske livet som en ugift ung pige. Hun ønskede at udleve den ungdom, som hun ikke havde haft på grund af giftermålet.

Nogle uger efter forklarede Courtney Stodden dog til medierne, at parret var gået fra hinanden, fordi hun ønskede at dyrke mere sex. Og det behov kunne hun ikke få opfyldt i forholdet til Doug Hutchison. Men parret vendte tilbage til hinanden adskillige gange gennem årene.

Holly Madison, Bridget Marquardt og Kendra Wilkinson. Foto: Allstar Picture Library Kendte Skandaløse sild: Her er de vildeste realitybabes

Stripperkongen Preben Jørgensen i sin storhedstid. I dag har han overladt de bare damer til konen og ernærer sig som markedskræmmer og frimærkesamler. (Foto: Henrik Schütt) Sex og samliv Strip i primetime: Sådan gik det med Stripperkongens Piger

Sasha Grey medvirkede indtil 2011 i hardcore-pornofilm. (Polfoto) Sex og samliv Pornostjerner og stjerneskuespillere: 12 skuespillere, der også lavede porno

Her ses Doug Hutchison og Courtney Stodden i en af de provokerende opstillinger, som de ofte lavede til ære for pressen.  Foto: Planet Photos.
Her ses Doug Hutchison og Courtney Stodden i en af de provokerende opstillinger, som de ofte lavede til ære for pressen. Foto: Planet Photos.
 

Courtney Stodden poserer for pressen. Foto: Shutterstock.
Courtney Stodden poserer for pressen. Foto: Shutterstock.
 

 

79 kommentarer
Vis kommentarer