Nu kan de ikke længere benægte: Rockstjerne er faldet for filmstjerne

Chris Martin og Dakota Johnson nyt showbiz-par

Dakota Johnson blev stjerne på 'Fifty Shades'-filmene. Foto: All Over Press
Dakota Johnson blev stjerne på 'Fifty Shades'-filmene. Foto: All Over Press

Siden oktober, da de blev set spise middag sammen i Los Angeles, har det svirret med rygter om en ny romance mellem Coldplay-sangeren Chris Martin, og filmstjernen fra 'Fifty Shades of Grey'-filmene, Dakota Johnson.

Enhver tvivl om, at det forholder sig sådan, kan nu vist elimineres.

MailOnline har billed-beviserne fra en tur på stranden  i Malibu, der viser, at parret er mere end almindelig glade for hinanden.

Se billederne her

Chris Martin var tidligere gift med Gwyneth Paltrow. Foto: All Over Press
Chris Martin var tidligere gift med Gwyneth Paltrow. Foto: All Over Press

Se også: 'Fifty Shades of Grey'-stjerne fik taget uskyldigt billede: Men bulen stjal fokus

Chris Martin i badeshorts og kasket og Dakota i let, blomstret kjole med badetøj inde under, går barfodet i strandkanten med armene slynget om hinanden som et andet forelsket par.

Chris Martin har det åbenbart med at falde for Hollywood-damer. Hans eks-kone er filmstjernen Gwyneth Paltrow.

Dakota Johnson er datter af Don Johnson og Melanie Griffith.

Filmen om den unge studerende Anastasia Steele, der indleder et sadomasochistisk forhold til den stenrige forretningsmand Christian Grey, satte nye standarder for sex i en mainstreamfilm. Kendte Så' der igen smæk for skillingen

Siden oktober har parret også tilbragt tid sammen i Paris, og ifølge US Weeklys kilde, er der ingen tvivl om, at det er alvor imellem dem.

- Chris sender hende sin musik for at høre hendes mening. Det er mere end en flirt, siger kilden.

Se også: Melanie Griffth: Single, ensom, forvirret og keder mig

3 kommentarer
Vis kommentarer