Ny anklage: 'Bill Cosby bedøvede og forgreb sig på mig'

Endnu en kvinde står nu frem og anklager komikeren og skuespilleren Bill Cosby for seksuelle overgreb

Rækken af anklager mod Bill Cosby er lang. (Foto: AP)
Rækken af anklager mod Bill Cosby er lang. (Foto: AP)

Mere end 20 kvinder har anklaget komikeren og skuespilleren Bill Cosby for seksuelle overgreb. Og nu kan endnu en kvinde føjes til listen. Det er den tidligere model Heidi Thomas, der anklager Bill Cosby for et seksuelt overgreb, som skulle have fundet sted tilbage i 1984. Det skriver Huffington Post.

Se også: Ny kvinde anklager Bill Cosby for voldtægt

Der er langt fra den Cosby, man kender fra familieunderholdningen på skærmen, til den Cosby der netop nu ufrivilligt et havnet i mediernes søgelys. (Foto: AP) Kendte Cosby hængt ud som sexmonster: Her er de klamme anklager

Heidi Thomas stod frem under et interview med CNN. Her fortalte hun, hvordan hun var 24 år gammel, da Bill Cosby forgreb sig på hende under en tur til Reno. Det var Heidi Thomas' agent, som havde fortalt hende, at en vigtigt person i underholdningsbranchen ledte efter unge talenter, som vedkommende kunne være mentor for.

Heidi Thomas rejste derfor til Reno, Nevada, hvor Bill Cosby optrådte på Harrah's Hotel. Hun skulle bo på hotellet, hvor Cosby ville møde hende og undervise hende. Da hun ankom til hotellet, bad Bill Cosby hende spille en række roller. Heriblandt en rolle, hvor hun skulle spille beruset. Her opfordrede Cosby hende til at drikke et glas champagne, hvorefter hendes hukommelse blev sløret.

Heidi Thomas fortalte i interviewet, at da hun igen vågnede, var Bill Cosby i gang med at forgribe sig på hende.

Heidi Thomas forklarer, at årsagen til, hun først står frem nu, er, at hun blev opmærksom på, at hendes mor altid har gået rundt med en mistanke om, at Heidi Thomas blev seksuelt overfaldet på den tur til Reno.

Cosby under fredagens show i Florida. (Foto: AP) Intl. kendte - 24. nov. 2014 - kl. 17:32 Cosby bryder tavsheden efter voldtægts-anklager

Se også: Ny bog afslører Bill Cosbys hemmelige dobbeltliv

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!