Obamas bikini-klædte datter på strandtur

15-årige Sasha Obama på strandtur i Miami med veninderne - hun var konstant mandsopdækket af Secret-Service-agenter

Det amerikanske præsidentpar Barack og Michelle Obamas yngste datter, den 15-årige Sasha Obama, har i den netop overståede uge været på strandferie i Miami Beach i staten Florida sammen med tre af sine gode veninder.

Se hvor rørt Malia Ann Obama var under sin fars afskedstale. Video: AP

Ekstra Bladet har fået fat i en serie billeder fra Miami fra den 14. januar, hvor den unge 15-årige Sasha Obama i den grad ser ud til at nyde sin teenage-ferie i Miami sammen med veninderne, selv om hun konstant var mandsopdættet af hærdebrede bevæbnede Secret Service-agenter, der fulgte hvert eneste skridt hun tog i det varme sand.

På stranden var Sasha Obama i øvrigt iklædt en lækker sort bikini samt et par velsiddende shorts. Og hun præsenterede sig lige så smuk som både sin 18-årige storesøster Malia Ann og sin mor Michelle.

Sikkerhedsvagterne var derimod iklædt jakkesæt og slips, og virkede nærmest som fremmedlegemer i det varme strandmiljø.

Ikke til stede ved sin fars afskedstale
Barack Obama holdt den 10. januar en afskedstale som USA's præsident, hvor man kun så billeder af Sasha Obamas storesøster Malia Ann Obama, der var dybt rørt under sin fars tale. Medierne har spekuleret lidt over den 15-årige Sasha Obamas fravær ved hendes fars vigtige afskedstale. Men måske er det så enkelt, at hun har været på ferie i Miami med veninderne, da talen blev holdt. Billederne er nemlig offenliggjort den 14. januar kun fire dage efter Obamas tale. Og der altså ca. 1600 kilometer mellem Washington DC og Miami Beach.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1 af 7 
2 af 7 
3 af 7 
4 af 7 
5 af 7 
6 af 7 
7 af 7 
26 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!