Optagelse viser tv-værts vanvittige styrt: Alle troede han var død

Den tidligere Top Gear-vært Richard Hammonds bilulykke var så voldsom, at alle til at begynde med troede, han var død

Se de voldsomme billeder og optagelser her (Video: AP)

Det er kun et par måneder siden, at Hammond sidst var ude for en alvorlig ulykke. Foto: Ian West flash - 10. jun. 2017 - kl. 18:37 Kendt tv-vært fløjet til hospitalet efter voldsom ulykke

Richard Hammond var i Schweiz for at lave optagelser til Amazons bilnørde-program 'The Grand Tour', som han er vært for i selskab med netop de tidligere Top Gear-værter Jeremy Clarkson og James May.

Som en del af optagelserne til programmet var det planen, at Hammond skulle gennemkøre banen, hvor racerløbet ’Hemberg Hill Climb’ skal køres i dag.

Hammond kørte i en superbil med elmotor - den lynhurtige Rimac Concept One - da han mistede herredømmet over de mange hestekræfter og i et sving bragede ned ad en bjergskrænt.

Sekundet, hvor Hammonds superbil kører af vejen, blev foreviget af fans langs vejen. Foto: AP
Sekundet, hvor Hammonds superbil kører af vejen, blev foreviget af fans langs vejen. Foto: AP
 

Smadret knæ
Bilen slog flere kolbøtter og undgik kun lige akkurat at smadre ind i et hus. Herefter brød bilen i brand.

Den uheldige chauffør kunne dog på mirakuløs vis selv kravle ud af bilen.

Han blev efterfølgende fløjet i helikopter til et nærliggende hospital, hvor det blev konstateret, at han var sluppet med skrækken og en brækket knæskal.

Det forlyder, at det første Richard Hammond gjorde på hospitalet var at ringe til sin kone Mindy og forsikre hende om, at han var ok.

Der er ikke meget tilbage af Hammonds superbil. Foto: AP
Der er ikke meget tilbage af Hammonds superbil. Foto: AP
 

Snød døden
I sekunderne umiddelbart efter ulykken, troede alle på filmholdet, at de havde mistet deres kollega. Det fortæller programmets producer Andy Wilman til den britiske avis Sunday Mirror.

Blandt andet var Hammonds to kendte medværter Jeremy Clarkson og James May alvorligt bekymrede.

- Jeremy og James løb begge i fuld fart mod ulykkesstedet, lige efter ulykken var indtruffet. Da de så, at den totalskadede bil var brudt i brand, troede de, at Richard (Hammond, red) var død. Det var virkelig slemt, siger Andy Wilman.

Da de kom tættere på bilvraget, kunne de dog se, at deres 47-årige kollega lå et par meter væk fra den brændende bil, som han selv havde været i stand til at kravle ud af.

Trods en del alvorlige ulykker gennem årene er det kendte tv-trekløver stadig intakt. Foto All Over
Trods en del alvorlige ulykker gennem årene er det kendte tv-trekløver stadig intakt. Foto All Over
 

450 kilometer i timen
Det er ikke første gang, Richard Hammond er kommet slemt til skade i forbindelse med tv-optagelser i høj fart.

I 2006 var Hammond involveret i en ekstremt alvorlig ulykke i forbindelse med et stunt med en raketdrevet bil.

Her kørte han galt med intet mindre end 450 kilometer i timen, hvilket var uhyggeligt tæt på at koste ham livet.

Så sent som i marts måned i år kørte Hammond desuden galt på en motorcykel i Afrika.

Richard Hammond er en erfaren og habil 'racerkører'. Alligevel går det ofte galt for vovehalsen. Foto: All Over
Richard Hammond er en erfaren og habil 'racerkører'. Alligevel går det ofte galt for vovehalsen. Foto: All Over
 

86 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere