Oralsex-anklager: Hitmager slipper med skrækken

En kvinde anklagede Nelly for at have tvunget hende til oralsex. Nu er sagen afgjort

Den amerikanske rapper Nelly kan ånde lettet op.

Det står klart, efter det amerikanske kendissite TMZ nu kan afsløre, at en sag om et sexovergreb ikke kommer for retten.

En britisk kvinde sagsøgte sidste år musikeren, fordi han - ifølge kvinden - tvang hende til at udføre oralsex under et meet-and-greet i forbindelse med en koncert i Essex i 2017.

TMZ har fået fingrene i juridiske dokumenter, der viser, at kvinden i tirsdags informerede dommeren om, at hun og Nelly har håndteret sagen internt.

Det fremgår ikke, om der har været penge involveret, da den del er markeret som fortrolig.

Det er ikke kun Nelly, der nu kan slappe af. Også hans kæreste, Shantel Jackson, er gået fri, da hun oprindelig var en del af søgsmålet. Kvinden mente nemlig, at hun løj, da hun kaldte anklageren for en løgner.

Det er ikke første gang, at Nelly får klaret problemerne udenom retten. Sidste år kunne samme medie afsløre, at en aftale var indgået med en kvinde, der anklagede ham for at have udført et sexovergreb i sangerens tourbus.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!