Oscar-vinder-filmen 'Parasite' som HBO-serie

Mediet 'Collider' peger på Hollywood-stjerne som hovedkarakter i den kommende tv-serie

Datteren i familien Kim er her flyttet ind hos den velhavende familie, hvor tingene pludselig udvikler sig i en katastrofal retning. (Foto: Shutterstock)
Datteren i familien Kim er her flyttet ind hos den velhavende familie, hvor tingene pludselig udvikler sig i en katastrofal retning. (Foto: Shutterstock)

Den sydkoreanske film 'Parasite' skrev søndag aften filmhistorie, da den blev den første ikke engelsksprogede film, der nogensinde har vundet den mest fornemme Oscar-pris i kategorien 'Årets Bedste Film'.

Og nu stiller alle fans af filmen det store spørgsmål. Hvad skal der egentlig ske med den allerede planlagte mini-serie på HBO, der er inspireret af filmen, der nu er kommet på alles læber i hele verden?

Det har det amerikanske film- og underholdningsmedie 'Collider' et svar på. De skriver nemlig, at flere troværdige kilder i filmbranchen har fortalt, at den tre gange Oscar-nominerede amerikanske skuespiller Mark Ruffalo er i spil til at spille en af de ledende hovedkarakterer i den kommende HBO-serie.

artiklen fortsætter under billedet

Hollywood-stjernen Mark Ruffalo er i spil til rollen som familie-faren i den kommende HBO-serie baseret på den nye Oscar-vinder-film Parasite. (Foto: Ritzau Scanpix)
Hollywood-stjernen Mark Ruffalo er i spil til rollen som familie-faren i den kommende HBO-serie baseret på den nye Oscar-vinder-film Parasite. (Foto: Ritzau Scanpix)
 

Det er Parasite-instruktøren Bong Joon Ho, der skal arbejde sammen med Adam Mckay omkring den kommende tv-serie, der forventes at få 5-6 afsnit.

I selve filmen tages der udgangspunkt i den fattige familie Kim, der som parasitter en efter en bliver ansat hos en velhavende familie. Og det får naturligvis katastrofale følger.

Der har intet været fremme om handlingen i den kommende tv-serie, bortset fra at den er inspireret af filmen. Men hverken handlingen eller karaktererne behøver nødvendigvis at blive et et nøjagtigt spejlbillede af filmens univers.

12 kommentarer
Vis kommentarer