Oscar-vinder indlagt til afvænning

Hollywood-stjernen Liza Minelli kan ikke holde sig fra stofferne

 

Liza Minelli er her i gang med en koncert i Madrid i 2007.(Foto: AP)
Liza Minelli er her i gang med en koncert i Madrid i 2007.(Foto: AP)

Den 69-årige Oscar-vindende skuespiller og sangerinde Liza Minnelli er blevet indlagt på en afvænningsklinik, fordi hun endnu engang er røget på hårde stoffer.

Det bekræfter en talsmand for Liza Minelli, der har levet et hårdt liv med afhængighed af både alkohol og stoffer, selv om hun blev født med en guldske i munden som datter af Hollywood-stjernen Judy Garland og filminstruktøren Vincente Minelli.

- Liza Minnelli har tappert kæmpet mod misbrug af stoffer gennem årene, og når hun har haft brug for at søge behandling, har hun gjort det, lyder det i en erklæring fra Minnellis talsmand, Scott Gorenstein, der tilføjer:

- Taget i betragtning af, at hun klarer behandlingen godt, forventer vi, at hun snart vil blive udskrevet.

Se også: Liza 'Rocky' Minnelli

Hendes mor døde af en overdosis
Liza Minelli er barnløs, selv om hun været gift hele fire gange. Hollywood-stjernen mener selv, at hendes misbrug er en arvelig sygdom. Hendes egen mor Judy Garland blev fundet død på et badeværelse som kun 47-årig på grund af en overdosis i 1969. En begivenhed, som Liza Minelli mener har påvirket hele hendes liv.

- Hele mit liv har jeg haft denne misbrugs-sygdom. Jeg har arvet den, og det er forfærdeligt, men jeg har altid bedt om hjælp, har Minelli tidligere sagt til medierne.

Se også: Minelli benægter voldsanklager

Minnelli brød igennem i slutningen af 60'erne med film som ’The Sterile Cuckoo’, ’Tell Me That You Love Me’ og ’Junie Moon’. Og i 1972 oplevede hun sit livs højdepunkt, da hun vandt en Oscar for sin berømte rolle som Sally Bowles i filmen ’Cabaret’.

Se også: Liza Minnelli kollapset - aflyser i DK

Liza Minelli i sin Oscar-vindende rolle som Sally Bowles i filmen Cabaret fra 1972.(Foto: Polfoto)
Liza Minelli i sin Oscar-vindende rolle som Sally Bowles i filmen Cabaret fra 1972.(Foto: Polfoto)
 

1 af 5 Liza Minelli i vanlig flot stil.(Foto: AP)
2 af 5 Her ses den 69-årige Liza Minelli for tre år siden.(Foto: AP)
3 af 5 Her synger Minelli med Paula Abdul i 2009.(Foto: AP)
4 af 5 Liza Minelli i sin Oscar-vindende rolle som Sally Bowles i filmen Cabaret fra 1972.(Foto: Polfoto)
5 af 5 Liza Minelli er her i gang med en koncert i Madrid i 2007.(Foto: AP)
12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere