Overraskende udmelding

Caitlyn Jenner vil være vicepræsident for Kanye West

Caitlyn Jenner vil være vicepræsident. Foto: Ritzau Scanpix/Danny Moloshok
Caitlyn Jenner vil være vicepræsident. Foto: Ritzau Scanpix/Danny Moloshok

For nylig annoncerede Kanye West på sin Twitter-konto, at han stiller op til præsidentvalget i 2020.

- Vi må realisere USA's potentiale ved at stole på Gud, forene vores vision og bygge vores fremtid. Jeg stiller op som præsident, skriver han.

Nu kan hans fremtidsdrømme som præsident blive mere af en familieaffære.

Det skriver TMZ.

Se også: Kanye West støtter ikke længere Trump

Den 70-årige Caitlyn Jenner har nemlig spurgt Kanye West, om hun må være hans vicepræsident i det kommende præsidentvalg, der finder sted 3. november 2020.

I et interview med TMZ, fortæller hun, at hun har spurgt Kanye West i en sms, om hun måtte være hans vicepræsident.

Og det kan godt gå hen og blive en realitet, da Kanye West netop har opnået kandidatstatus, efter han har indsamlet mindst 5000 dollars gennem kampagne-aktiviteter.

Caitlyn Jenner og Kanye West er i forvejen meget tætte. Caitlyn Jenner har tidligere været gift med Kris Jenner, der er mor til Kanye Wests hustru, Kim Kardashian.

Kanye West (til højre) mødtes med USA's præsident, Donald Trump (til venstre), i Det Hvide Hus i 2018 for at diskutere en kriminalitetsreform. Foto: Kevin Lamarque/Reuters flash - 5. jul. 2020 - kl. 06:36 Kanye West vil stille op til præsidentvalget i 2020

Fredag afleverede Kanye West et dokument til den føderale valgkommission (FEC), hvor han tilsyneladende bekræfter, at han stiller op til det amerikanske præsidentvalg 2020.

Han stiller op under partinavnet 'BDY', der står for Birthday Party.

Kæmpe forvirring
Der har været stor forvirring omkring rapperens planer om at stille op til præsidentvalget.

Flere medier såede tvivl om udmeldingen, da Kanye West i starten af juli overraskede alle, da han på Twitter annoncerede, at han ville stille op.

I sidste uge slog Kanye West dog fast over for Forbes, at han ville stille op, og han trak samtidig støtten til Donald Trump.

Efter udmeldingen gik der dog ikke mange dage, før flere medier kunne fortælle, at han igen trak sit kandidatur og ikke ønskede at stille op længere.

'Han er ude', lød det i en besked til the Intelligencer fra Steve Kramer, som havde hjulpet rapperen med at blive opstillet.

Han ønskede dog ikke at fortælle, hvorfor Kanye West angiveligt havde trukket sig, og andre repræsentanter fra rapperen ønskede heller ikke at bekræfte historien. Og Steve Kramer trak efterfølgende også selv lidt i land over for mediet.

Men torsdag tog han altså for alvor et skridt i retningen af at blive en del af præsidentkampen senere i år.

67 kommentarer
Vis kommentarer