Overrasker: Står frem som par på den røde løber

Bill Hader og Rachel Bilson stod frem som et par til Golden Globe-prisuddelingen

Bill Hader og Rachel Bilson var blot to af mange, der viste sig frem på den røde løber. Video: AP.

Natten til mandag var der glamourøs fest i Los Angeles, da årets Golden Globe-prisuddeling blev afholdt.

Det vrimlede med kendte ansigter på den røde løber, og da 'The O.C'-stjernen Rachel Bilson ankom, var det hånd i hånd med 'Barry'-skuespilleren Bill Hader. Her stod de for første gang officielt frem som et par, efter rygterne har spiret i flere uger.

Det skriver People.

Bill Hader og Rachel Bilson, da de ankom til Golden Globe. Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix
Bill Hader og Rachel Bilson, da de ankom til Golden Globe. Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix
 

Salma Hayek på den røde løber. Foto: Valerie Macon/Ritzau Scanpix Intl. kendte - 6. jan. 2020 - kl. 08:36 53-årig skuespillerinde stjæler al opmærksomheden: Kan du se hvorfor?

Tilbage i december blev parret set drikke en kop kaffe sammen i Bill Haders hjemby, Tulsa i Oklahoma. Her sad parret tæt sammen, og der har sidenhen været mange gisninger om, hvorvidt de nu var blevet et par.

Parret så bestemt forelskede ud, da de ankom på den røde løber. Foto: VALERIE MACON/Ritzau Scanpix
Parret så bestemt forelskede ud, da de ankom på den røde løber. Foto: VALERIE MACON/Ritzau Scanpix

41-årige Bill Hader og 38-årige Rachel Bilson har tidligere arbejdet sammen tilbage i 2013 under filmen 'The To Do List'. Dengang var de dog begge i andre forhold. Bill var gift med filmens instruktør, Maggie Carey, som han blev skilt fra i 2018. De har tre børn sammen.

Rachel dannede samtidig par med 'Star Wars'-skuespilleren Hayden Christensen, som hun har en datter sammen med. De to gik fra hinanden i 2017 efter næsten ti år sammen.

Se også: Nu kommenterer de stor beslutning

23 kommentarer
Vis kommentarer