P. Diddy-figur 'halshugget'

En mand med et horn i siden på rapperen Sean Combs, der også er kendt som P. Diddy, væltede hans voksfigur og trampede efterfølgende på dens hoved

P. Diddy med sin voks-klon ved åbningen i 2009. Foto: Ritzau Scanpix
P. Diddy med sin voks-klon ved åbningen i 2009. Foto: Ritzau Scanpix

Madame Tussauds på Times Square i New York er et yndet turistmål, da det rummer tro kopier af alt fra Kylie Jenner og Scarlett Johansson til Johnny Depp.

Hitmusikeren Sean Combs, der også kendes under navne som Puff Daddy og P. Diddy, har også en voksfigur på det verdensberømte museum, men den må fans se langt efter i den kommende tid, efter en mand målrettet har gået efter at sabotere netop P Diddy-figuren.

Det bekræfter politiet i New York over for NBC.

Der ruller pænt mange gryn ind hos Diddy. Foto: AP Intl. kendte - 13. jun. 2017 - kl. 08:32 Her er verdens bedst betalte kendis

Manden, der er i 20'erne eller 30'erne, gik ind på museet lidt før klokken 21 lørdag og gik op mod niende sal, hvor Diddy-kopien står. Her råbte og skreg han af figuren, inden han væltede den omkuld, hvilket medførte at hovedet 'løsrev sig fra kroppen'.

Efterfølgende trampede han på hovedet med sin fod, lyder det fra politiet. Den nu efterlyste mand flygtede efterfølgende fra stedet.

Musikeren i hopla ved lanceringen. Foto: Ritzau Scanpix
Musikeren i hopla ved lanceringen. Foto: Ritzau Scanpix

Stor kærlighed
Så kan man tænke, nå ja det er bare en voksfigur. Men vokskreationen fra 2009 er en, rapperen tager meget alvorligt.

Se også: Puff Daddy, P. Diddy og Swag - Se, hvad han nu skal hedde...

Da den blev afsløret for offentligheden kom det frem, at hans personlige barber Curtis 'The Barber' blev hyret ind som konsulent for at sikre, at kopien blev 100 procent akkurat, og på dagen ringede P. Diddy endda til sin barber for at være helt, helt sikker på, at frisuren sad i skabet.

Samtidig blev den iført det samme jakkesæt, som P. Diddy brugte, da han reklamerede for sin parfume 'I Am King'.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere