Paltrow: Han vil bare udnytte at jeg er kendt

Den 46-årige verdensstjerne er blevet sagsøgt for 20 millioner kroner af en 72-årig mand i forbindelse med en skiulykke - nu svarer hun igen på en ganske usædvanlig måde 

Nu har Gwyneth Paltrow sagsøgt en 72-årig mand for et ganske usædvanligt beløb. (Foto: AP)
Nu har Gwyneth Paltrow sagsøgt en 72-årig mand for et ganske usædvanligt beløb. (Foto: AP)

I januar måned blev den amerikanske filmstjerne Gwyneth Paltow sagsøgt for ca. 20 millioner kroner i forbindelse med en skiulykke, der fandt sted helt tilbage i 2015. Dengang var den 46-årige Hollywood-stjerne på skiferie i den amerikanske stat Utah, hvor hun ifølge den 72-årige sagsøger, Terry Anderson, kørte direkte ind i ham, hvorefter han pådrog sig både en hovedskade og brækkede ribben.

I sit søgsmål hævder Terry Anderson, at Paltrow havde kørt uforsvarligt ned ad bakken og kørt ind i ham. Han påstod også, at hun havde efterladt ham hjælpeløs på skibakken uden at tilkalde hjælp.

Men nu svarer Gwyneth Paltrow igen på en ganske usædvanlig måde. Hun har nemlig også sagsøgt Terry Anderson. Og hun kræver en skadeserstatning på 1 dollar svarende til 6,50 kroner samt betaling af omkostningerne til hendes advokater. Paltrow udtaler selv, at hun blot kræver en såkaldt symbolsk erstatning.

Jeg blev kørt ned bagfra
I sit søgsmål hævder Paltrow, at det var Terry Anderson, der kørte ind i hende bagfra. Anderson havde efterfølgende undskyldt for sin kørsel og selv oplyst, at han ikke var skadet i forbindelse med sammenstødet.

Ifølge søgsmålet blev Paltrow så rystet over det pludselige sammenstød på skibakken, at hun bestemte sig for ikke at stå på ski mere den dag. Søgsmålet hævder også, at Paltrow pådrog sig mindre skader ved ulykken. 

Den 46-årige Hollywoodstjerne kalder også Terry Sandersons søgsmål for et forsøg på at udnytte, at hun er en kendt person, der oven i købet også er rig. Det skriver hun som en direkte reference til, at Sanderson i slutningen af sit søgsmål påpeger, at han ikke har sagsøgt Paltrow, fordi hun er kendt.

Gwyneth Paltrow mener, at manden har sagsøgt hende for 20 millioner kroner, fordi hun er en kendt og rig kvinde. (Foto: AP)
Gwyneth Paltrow mener, at manden har sagsøgt hende for 20 millioner kroner, fordi hun er en kendt og rig kvinde. (Foto: AP)
 

69 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere