Pamela raser mod ny Baywatch

Den barmfagre superstjerne er ikke begejstret over udsigten til at skulle se andre trække i den røde badedragt

Kvinden her har brugt i alt 200.000 på at ligne Pamela Anderson. Nu skal andre skuespillere så også trække i den ikoniske badedragt i en ny version af kultserien Baywatch. (Video: Barcroft)

Se også: Barnestjerne med i ny Baywatch-film

En Baywatch-genindspilning i 2015 er omtrent den dummeste idé, den tidligere Baywatch-megastejrne Pamela Anderson nogensinde har hørt om.

Planerne er ellers godt undervejs, og det forlyder, at det bliver den 27-årige skuespiller Zac Efron - der blev kendt for sin rolle i 'High School Musical'-filmene er en af de toptrænede unge fyre, der trækker i det røde badetøj.

Projektet har været gennem en lang og kompliceret udviklingsfase, men det ligger desuden fast, at Dwayne 'The Rock' Johnson også allerede er tilknyttet projektet.

Forbigået

Ifølge underholdningshjemmesiden TMZ.com er Pamela Anderson dog alt andet end begejstret for planerne om at give hendes legendariske tv-serie fra 1990'erne et 2015-ansigtsløftning.

- Baywatch-genindspilningen er en dårlig idé, der aldrig burde blive til en film. Der er ingen der sætter pris på genindspilninger, siger Pamela Anderson og forklarer hvorfor hun forholder sig skeptisk i forhold til at hive serien op ad mølposen.

- 1990'erne var en mere simpel og uskyldig tid i tv-verdenen, men det kommer ikke til at fungere på det store lærred 2015.

Det vides ikke, om Pamelas slet skjulte bitterhed skyldes, at hun ikke er blevet tilbudt at være en del af genoplivningsforsøget. Det skriver TMZ.com

25 kommentarer
Vis kommentarer