Patrick vil være 100 procent plastik

Patrick Mast fra Frankfurt har en enkelt drøm. Han vil være helt kunstig at se på

Patrick går efter et helt bestemt look. Foto: Instagram/Patrichaflatwood
Patrick går efter et helt bestemt look. Foto: Instagram/Patrichaflatwood

Der er ingen tvivl om, at folk vender sig om, når 25-årige Patrick Mast bevæger sig ud på gaden.

Her overrasker han forbipasserende med sine kæmpe læber og sine mejslede kindben, der giver ham det 'kunstige' udtryk, der er hans store drøm.

Det fortæller han i en video til Dagbladet og til den tyske avis Bild.

'Mit mål er at se 100 procent kunstig ud', siger han i videoen.

'Alt skal bare være plastik', lyder det.

Skræmmer folk
Han ved godt, at det vilde look ikke altid giver de bedste reaktioner fra folk.

'Når folk ser mig, virker de tit som om, at de er bange for mig, de stirrer på mig, og de ser forvirrede ud'.

Patrick Mast har fået lavet over 100 operationer i ansigtet, og han slet ikke færdig.

'Jeg har fået injektioner i læberne, ansigtsløft og næseoperation. Jeg tror, jeg har brugt omkring 60.000 euro (svarende til 447.000 danske kroner)'.

Hans store idol er Pete Burns, som han drømmer om at ligne.

'Hans look er en del af mit mål i fremtiden'.

 

Smertefulde operationer
Men den 25-årige studerende fortæller, at det altså ikke er lige sådan at få lavet alle de operationer.

'Det gør meget ondt, så man skal være forsigtig med at vælge at gøre det her'.

Men hans budskab i interviewet og på hans Instagram er, at folk skal gøre det, der gør dem glade.

'Det er målet alle skal gå efter'.

175 kommentarer
Vis kommentarer