Pengepalaver: Ny eks sagsøger skandale-Sheen

I januar sagsøgte Denise Richards stjernen for ikke at betale nok i børnebidrag - nu hiver ekskone nummer tre ham i retten for det samme

Her ankommer Charlie Sheen til Emmy Awards sammen med sin daværende kone Brooke Mueller i 2008. (Foto: AP)
Her ankommer Charlie Sheen til Emmy Awards sammen med sin daværende kone Brooke Mueller i 2008. (Foto: AP)

Tidligere var Charlie Sheen verdens bedst betalte tv-skuespiller, indtil sexskandaler, sprut og stoffer smadrede hans karriere.

I november stod den 50-årige skuespiller frem og fortalte, at han var hiv-positiv, og nu tårner nye problemer sig op hos skandalestjernen.

Charlie Sheen har været smittet i fire år. (Foto: AP) Intl. kendte - 17. nov. 2015 - kl. 13:49 Charlie Sheen bekræfter at være HIV-positiv

Kræver en halv million kroner
Hans tredje ekskone, skuespillerinden Brooke Mueller, hiver ham nemlig i retten i Los Angeles under påstanden om, at han skylder hende 582.000 danske kroner i børnebidrag.

Ifølge retsdokumenterne, som magasinet People er kommet i besiddelse af, hævder Mueller, at Sheen er forpligtet til at betale hende 360.000 kroner om måneden til parrets tvillingdrenge Max og Bob på syv år.

Se også: Charlie Sheens vilde liv

Men ifølge skuespillerinden har Sheen kun betalt 137.000 kroner for både marts og april måned, og når regnskabet gøres op, skylder Sheen hende altså 582.000 kroner, hævder hun.

I marts måned anmodede Sheen om at få sænket børnebidraget, fordi han "var faldet drastisk i løn, siden aftalen blev indgået i 2011". Den Golden Globe-vindende skuespiller hævder, at han tjente over fire millioner kroner per afsnit, da han spillede hovedrollen i "Two and a Half Men", men at han kun tjener 569.000 kroner om måneden nu, efter producenterne fyrede ham fra hitserien.

Se også: Efter Charlie Sheen: Pornobranchen frygter HIV-epidemi

Var gift i tre år
Mueller og Sheen blev skilt i 2011 efter tre års ægteskab, og skuespilleren betaler i forvejen 360.000 kroner om måneden til sin anden ekskone, skuespillerinden Denise Richards, som han har to døtre med. De to kæmpede mod hinanden i retten i januar måned, hvor Richards kom med samme anklager, som Mueller nu også gør.

Foruden den økonomiske karambolage, som involverer både ekskone nummer to og tre, ligger Sheen også i strid med sin tidligere forlovede, Brett Rossi.

Den blot 26-årige pornoskuespillerinde fik forlænget Sheens midlertidige tilhold mod hende, og derfor må han stadig ikke nærme sig hende i en radius af 100 meter eller kontakte hende i det hele taget.

Her fortæller Amanda Bruce på amerikansk tv, at hun frivilligt dyrkede ubeskyttet sex med sin eks-kæreste Charlie Sheen.(Foto: FOX 5) flash - 19. nov. 2015 - kl. 19:42 Jeg dyrkede frivilligt ubeskyttet sex med Charlie Sheen

Ekskonen Brooke Mueller kræver nu en halv million kroner i børnebidrag fra Charlie Sheen, der i forvejen har mistet mange penge i forbindelse med sin HIV-sygdom. (Foto: AP)
Ekskonen Brooke Mueller kræver nu en halv million kroner i børnebidrag fra Charlie Sheen, der i forvejen har mistet mange penge i forbindelse med sin HIV-sygdom. (Foto: AP)
 

1 af 2 Ekskonen Brooke Mueller kræver nu en halv million kroner i børnebidrag fra Charlie Sheen, der i forvejen har mistet mange penge i forbindelse med sin HIV-sygdom. (Foto: AP)
2 af 2 Her ankommer Charlie Sheen til Emmy Awards sammen med sin daværende kone Brooke Mueller i 2008. (Foto: AP)
3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere