Peter Fonda er død 79 år gammel

Peter Fonda er mest kendt som en af stjernerne fra filmen 'Easy Rider'

Flere har været forbi Fondas stjerne på Walk of Fame, for at vise deres respekt. Video: Reuters

Skuespilleren og filminstruktøren Peter Fonda, der fik sit store gennembrud i filmen 'Easy Rider', døde fredag 79 år gammel Det fortæller hans manager Allan Somers til CNN.

Flere andre medier bringer også nyheden heriblandt Huffington Post.

Fonda døde på grund af længere tids lungekræft i sit hjem i  Los Angeles. Det har familien oplyst i en udtalelse sendt på e-mail. Han var omgivet af sin familie, da han døde.

'Det er med stor sorg, at vi bringer denne nyheden om, at Peter Fonda er død. Det er et af de mest sørgelige øjeblikke i vores liv. Vi er ikke i stand til finde de rette ord til at udtrykke den smerte, der er i vores hjerter.

Peter Fonda fik sit gennembrud i 1969 i filmen 'Easy Rider', hvor han spillede sammen med Dennis Hopper og Jack Nicholson.

Peter Fonda og Jack Nicholson i en scene fra filmen 'Easy  Rider'. (Foto: Viaplay)
Peter Fonda og Jack Nicholson i en scene fra filmen 'Easy Rider'. (Foto: Viaplay)
 

Peter Fonda er i øvrigt også kendt for film som '3:10 to Yuma, 'Ghost Rider' og 'Wild hogs'.

Han er søn af den legendariske skuespiller Henry Fonda, der gennem flere årtier var en af Hollywoods absolut  største stjerner. Henry Fonda  vandt blandt andet en Oscar.

Og hans søster er den berømte skuespiller Jane Fonda, der også har haft en utrolig filmkarriere og vandt hele  to Oscar-statuetter. Hun blev i øvrigt også verdensberømt på sine  fitness-videoer.

1 af 2 Peter Fonda og Jack Nicholson i en scene fra filmen 'Easy Rider'. (Foto: Viaplay)
2 af 2 Her er Peter Fonda fotograferet i 2018. (Foto: AP)
60 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere