Peter Frampton uhelbredeligt syg

Super-guitaristen er ramt af en muskel-lidelse, der ødelægger fingrenes bevægelse

Peter Frampton fra en koncert i 1976. Foto: Ian Dickson/REX/Shutterstock
Peter Frampton fra en koncert i 1976. Foto: Ian Dickson/REX/Shutterstock

En af verdens bedst sælgende guitarister har set i øjnene, at han er ved at nå vejs ende.

Der er tale om 68-årige Peter Frampton, som i et interview med CBS har afsløret, at den planlagte turné fra juni til oktober nok bliver hans sidste.

Peter Frampton - her Sergeant Pepper's Lonely Hearts Club Band 1978. Foto: Paramount/Kobal/REX/Shutterstock
Peter Frampton - her Sergeant Pepper's Lonely Hearts Club Band 1978. Foto: Paramount/Kobal/REX/Shutterstock
 

Frampton er blevet diagnosticeret med muskelsygdommen sIBM - Sporadisk Inklusionslegeme Myosit - som er en uhelbredelig lidelse i slægt med autoimmune sygdomme.

Steve Marriott fyrer den af. PR Foto Kendte Musikkens vilde dødsfald: Rockstjerne døde i flammehav

Ifølge tv-lægen Jerk Langer er der tale om en inflammatorisk gigtsygdom, hvor betændelsen langsomt og fremadskridende svækker musklerne. Årsagen kendes ikke.

Peter Frampton på en festival i Chile i 2008. Foto: Ritzau Scanpix
Peter Frampton på en festival i Chile i 2008. Foto: Ritzau Scanpix
 

- Det vil i første omgang især være musklerne i arme og ben, der svækkes. Det vil opleves som nedsat evne til at gribe og holde om ting - ligesom patienten vil falde, fordi benene giver efter. Sygdommen udvikler sig langsomt over flere år og angriber oftest mænd i 60-70-års-alderen. Den er svær at diagnosticere, og den bliver nogle gange forvekslet med ALS.

Jerk Langer oplyser, at angrebet på musklerne kan brede sig til resten af kroppen, så patienten får vejrtræknings- og synkeproblemer. Der kan også opstå alvorlige hjerteproblemer som følge af sIBM - ligesom patienterne kan udvikle kræft.

Se også: Ringo vil spille til sin egen begravelse

Sygdommen er sjælden. I Danmark er der kun i omegnen af 150 ramte.

Til Rolling Stone siger Frampton, at han ønsker at stoppe med musikken, mens han stadig kan spille.

Peter Frampton fra Frampton Comes Alive Tour i Baltimore, Maryland, USA, 2011. Foto: Owen Sweeney/REX/Shutterstock
Peter Frampton fra Frampton Comes Alive Tour i Baltimore, Maryland, USA, 2011. Foto: Owen Sweeney/REX/Shutterstock
 

Af CBS-interviewet fremgår det, at det allerede nu kniber med at bevæge fingrene, som han før har kunnet.

- Det er ikke godt for en guitarist, siger han og tilføjer, at han også har problemer med at gå op og ned ad trapper - samt at løfte ting op over hovedet.

- Når jeg skal lave en afskeds-turné, vil jeg gøre det godt. Jeg vil rocke. Jeg vil slutte med et brag - ikke med et trist 'åh, han kan ikke spille længere', fastslår Peter Frampton.

Se også: Bill Wyman: Fortryder ikke jeg forlod Stones

Frampton siger, at han vil prøve forskellige typer medicin, som måske kan hjælpe.

Peter Frampton ved Robert F. Kennedy Human Rights' Ripple Of Hope Awards i New York i december 2018. Foto: Ritzau Scanpix
Peter Frampton ved Robert F. Kennedy Human Rights' Ripple Of Hope Awards i New York i december 2018. Foto: Ritzau Scanpix
 

– Hvis dette bliver farvel-turnéen, og medicinen fungerer, så kan jeg snuppe mirakel-turnéen senere. Jeg håber, men er også realist, siger han til CBS.

– Jeg har spillet guitar i 60 år. Det begyndte, da jeg var otte år, og nu er jeg 68. Det er et fantastisk forløb.

Frampton blev teenageidol med bandet The Herd i 1967. Året efter dannede han Humble Pie sammen med Small Faces-vokalisten, Steve Marriott. Bandet fik stor succes - ikke mindst på koncertfronten.

I første halvdel af 70'erne forsøgte han at gå solo. Det var op ad bakke, indtil han udgav albummet 'Frampton Comes Alive' i 1976. Det blev et af de mest solgte album gennem tiderne.

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere