Pink-appel: Støt ofrene for jordskælvet

Hollywoods berømtheder tyer i disse dage til de sociale medier for at vise deres medfølelse for ofrene for jordskælvet i Nepal

Sangerinden Pink opfordrer til, at man støtter ofrene i Nepal. (Foto: AP)
Sangerinden Pink opfordrer til, at man støtter ofrene i Nepal. (Foto: AP)

Når der indtræffer store katastrofer i verden, påvirker det os alle. Det gælder også for stjernerne i Hollywood.

Flere af dem tyer i disse dage til de sociale medier for at udtrykke deres støtte til ofrene for lørdagens voldsomme jordskælv i Nepal.

En mand reddes ud af ruinerne i Nepal. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 26. apr. 2015 - kl. 12:03 Vilde efterskælv i Nepal: Dødstallet stiger og stiger

Det gælder blandt andre for skuepiller Sophia Bush fra serien 'One Tree Hill'. Efter sigende har hun tidligere dannet par med et af ofrene for jordskælvet, Google-direktøren Dan Fredinburg.

- I dag har jeg og mange af mine nærmeste mistet en vidunderlig ven. Dan Fredinburg var helt enestående, skriver Sophia Bush på det sociale medie Instagram og fortsætter:

- Jeg er knust ved tanken om, at over tusind mennesker i Nepal lige nu oplever præcis den samme ubærlige følelse som mig, skriver hun.

Dan Fredinburg på den røde løber med stjernen Sophia Bush. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 26. apr. 2015 - kl. 08:06 Google-chef omkom på dødens bjerg

Bryan Adams, Ricky Martin, Mandy Moore og Ellen DeGeneres er også blandt dem, der bruger de sociale til at udtrykke deres medfølelse med ofrene for det største jordskælv i Nepal i 80 år.

Også 'Shake Your Pom Pom'-hitmagerne Missy Elliott sender sine kondolancer til ofrene via Twitter.

- Mine bønner går ud til familierne i Nepal i disse hjerteskærende tider, skriver sangerinden.

Flere Hollywood-stjerner benytter desuden lejligheden til at gøre opmærksom på nødhjælpsorganisationernes arbejde i katastrofeområdet.

Her i blandt sangerinden Pink, som på sin Twitterkonto giver direkte anvisninger til, hvordan man støtter organisationen Unicef, der er blandt dem, der arbejder for at hjælpe ofrene i Nepal.

På 'Pirates of the Caribbean'-stjernen Zoë Saldañas Twitterkonto, kan man ligeledes læse, hvordan man støtter Røde Kors' arbejde i katastrofeområdet.

- Der er 30 unge danskere, der har søgt tilflugt på den danske ambassade. Det er 30 danskere, hvis hoteller i den gamle bydel er ødelagt, siger Mogens Jensen. Krig & katastrofer - 25. apr. 2015 - kl. 18:39 Danmark frigiver fem millioner til nødhjælp i Nepal

Herhjemme har blandt andre tv-værten Ibi Makinok lagt et billede ud på Instagram, der viser, at hun sendt penge til Røde Kors, som allerede er i Nepal for at hjælpe ofrene for jordskælvet.

Jordskælvet, der lørdag ramte et område tæt på Nepals hovedstad Kathmandu, vurderes ifølge nyhedsbureauet AFP at have kostet over 2200 mennesker livet.

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere