Playboy-model anholdt: Afslører vild forvandling

Valerie Mason blev sat bag tremmer, da politiet fandt metamfetamin i en bil, hvor hun var passager

Valerie Mason slog igennem hos Playboy i 2008. Her ses hun på et billede fra 2013. Foto: Mediapunch/Shutterstock
Valerie Mason slog igennem hos Playboy i 2008. Her ses hun på et billede fra 2013. Foto: Mediapunch/Shutterstock

Den tidligere Playboy Playmate Valerie Mason blev for alvor kendt i Amerika, da hun deltog i Playboys realityprogram 'The Girls Next Door' i 2008.

Men den uskyldige nabopige er efterhånden fortid. Det kunne politiet konstatere, da det sent fredag aften standsede en bil i Quachita Parish, Louisiana, hvor hun blev anholdt og sat bag tremmer.

Se også: Inspireret af mormor: Grace Kellys barnebarn gift

Ifølge TMZ, der er i besiddelse af politirapporten, blev bilen standset, da den ene baglygte var i stykker. Da føreren af bilen ikke kunne fremvise kørekort, blev han undersøgt af ordensmagten, der fandt remedier, som normalt bruges i forbindes med metamfetamin.

Valerie Mason på politiets 'mugshot', da hun blev anholdt fredag aften. Politifoto
Valerie Mason på politiets 'mugshot', da hun blev anholdt fredag aften. Politifoto

Det fik betjentene til at bede Valerie Mason og en anden passager i bilen om at forlade køretøjet. De blev også undersøgt, ligesom bilen blev det. I den ene dør fandt man to gram af, hvad der formodes at være metamfetamin, og på bagsædet lå en nålhætte.

Se også: Efter faderskabssag: Prins erkender uægte datter

Ifølge politirapporten nægtede alle passagerer kendskab til det fundne, men de blev alligevel anholdt, hvorefter Valerie Mason blev løsladt efter at have betalt en kaution på knap 20.000 kroner.

Valerie Masons Playboy-karriere toppede i september 2008, hvor hun blev kåret til månedens Playmate.

TMZ har efterspurgt en kommentar fra Valerie Mason, men hun er ikke vendt tilbage.

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere