Plus size model vild med at være mor

Ashley Graham optræder på forsiden af Harpers Bazaar, hvor hun viser sin krop frem fem måneder efter fødslen af sin søn

Plus size modellen Ashley Graham fødte for fem måneder siden en søn. Se hende nede i artiklen på forsiden af Harpers Bazaar. Foto: Ritzau Scanpix.
Plus size modellen Ashley Graham fødte for fem måneder siden en søn. Se hende nede i artiklen på forsiden af Harpers Bazaar. Foto: Ritzau Scanpix.

Den 32-årige Ashley Graham er stolt som en pave over sin nye forside på magasinet Harper Bazaar's Voices of Hope i denne måned. Her fremviser hun med stor selvsikkerhed et sofistikeret hvidt outfit og viser sin krop frem fem måneder efter fødslen af sin søn i januar måned.

Tidligere i dag lagde hun også den flotte forside ud på sin Instagram.

I den specielle udgave af Harper's Bazaar skal Ashley Graham sammen med fem andre kvinder fortælle om racemæssige uretfærdigheder samt deres oplevelse af den globale corona-pandemi.

Ashley Graham søn Isaac blev født i januar måned kun et par måneder før corona-krisen ramte USA. Det har været medvirkende til, at den 32-årige model har fået større mulighed for at se sin søn vokse under corona-karantænen, hvor hun har været sammen med ham døgnet rundt.

- At få en baby har ændret mig på områder, som jeg ikke havde troet. Jeg mener, først og fremmest at få en baby, og så bagefter ryge i karantæne med babyen, har ændret alt. Bare det at have mulighed for at se min søn bogstaveligt talt vokse foran mine øjne. Det er noget, jeg aldrig havde drømt om, fortæller Ashley Graham og tilføjer:

- Vi er faktisk i karantæne i staten Nebraska sammen med min mor i det hus, hvor jeg selv er vokset op. Det er som at vende tilbage til mere enkle og simple tider, og det har mindet mig om, at jeg ikke har behov for så meget. Familien er det vigtigste.

Ashley Graham er gift med Justin Ervin.

Her er Ashley i gang med at amme sin søn Isaac. Foto: Privatfoto.
Her er Ashley i gang med at amme sin søn Isaac. Foto: Privatfoto.
 

 

1 af 2 Her er Ashley i gang med at amme sin søn Isaac. Foto: Privatfoto.
2 af 2 Plus size modellen Ashley Graham fødte for fem måneder siden en søn. Se hende nede i artiklen på forsiden af Harpers Bazaar. Foto: Ritzau Scanpix.
11 kommentarer
Vis kommentarer