Politiet finder lig i eftersøgning af skuespiller

Et lig er blevet fundet i Lake Piru, hvor Naya Rivera forsvandt. Politiet kan endnu ikke sige, om der er tale om den 33-årige skuespiller

8. juli modtog alarmcentralen et opkald fra en kvinde, som havde fundet Naya Riveras barn alene i en båd. Politiet offentliggjorde kort efter denne video fra stedet. Video/redigering: Reuters/Kristian Hansen

Mandag morgen lokal tid har politiet fundet et lig i Lake Piru i Californien, hvor skuespiller Naya Rivera, der især er kendt fra serien 'Glee', forleden forsvandt, da hun var ude at sejle i en lejet båd sammen med sin fireårige søn, Josey Hollis Dorsey.

Det bekræfter det lokale politi på Twitter.

Det er dog endnu ikke bekræftet, hvorvidt det er liget af 33-årige Rivera, som er fundet.

33-årige Naya Rivera formodes druknet. Arkivfoto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix Intl. kendte - 13. jul. 2020 - kl. 08:02 Eksmand bryder sammen under eftersøgning

Politiet indkalder samtidig til pressekonference klokken 14 lokal tid, hvor de vil fortælle mere om det fund, de har gjort.

Siden skuespilleren forsvandt 9. juli, har politiet været massivt til stede ved Lake Piru, hvor de har ledt intensivt efter den forsvundne skuespiller med droner og helikopter.

Eftersøgningen har ikke båret frugt, før nu.

Her ses den båd, som Naya Rivera forsvandt fra. Foto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix
Her ses den båd, som Naya Rivera forsvandt fra. Foto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix

Ledte efter lig
Tidligere har politiet udtalt, at eftersøgningen var gået fra at være en redningsaktion til en aktion, hvor de ledte efter et lig.

- Der er ingen tegn på en forbrydelse. Der er ingen tegn på, at noget gik galt - ud over en tragisk ulykke, sagde talsmand Chris Dyer fra Ventura County Sheriffs Office i den forbindelse.

Se også: Nedslående nyt

- At vi nu skifter fra en redningsaktion, ændrer ikke på den indsats, vi sætter ind for at finde hende. Målet er stadig at bringe frøken Rivera hjem til sin familie, så de kan få en afslutning, sagde han videre.

Her ses Rivera sammen med sin søn. Foto: Chris Delmas
Her ses Rivera sammen med sin søn. Foto: Chris Delmas

Forbipasserende slog alarm
Det var personer på en anden båd på søen, der slog alarm, da de opdagede, at Riveras fireårige dreng lå alene i den båd, de havde lejet, og sov.

Sønnen havde redningsvest på og var uskadt, men Rivera var intet sted at se. Den lille dreng har senere forklaret til politiet, at han sammen med sin mor var ude at svømme, men at Rivera aldrig kom op i båden igen og i stedet 'forsvandt under vandet'.

Drengen, som Rivera har med eksmanden Ryan Dorsey, blev siden genforenet med sin familie og er i god behold.

Se også: Kendt skuespiller forsvundet

Rivera og sønnen havde sammen lejet en båd omkring klokken 13 lokal tid og var sejlet ud for at have en hyggelig eftermiddag på Lake Piru, da noget angiveligt gik helt galt.

Siden har ingen set den 33-årige skuespillerinde, der spillede rollen som Santana Lopez i 'Glee'.

'Glee'-serien, som Rivera var en del af, har igennem årene været ramt af den ene tragedie efter den anden. Læs mere om dem her (+)

Naya Rivera er særligt kendt for sin rolle i tv-serien 'Glee'. Foto: Mario Anzuoni / Ritzau Scanpix Intl. kendte - 11. jul. 2020 - kl. 12:05 Her er de sidste billeder af 'Glee'-stjernen

1 af 2 Den 33-årige skuespillerinde er især kendt fra 'Glee'. Foto: Kevork Djansezian/Reuters
2 af 2 I eftersøgningen af Naya Rivera er der fundet et lig. Det er dog endnu ikke bekræftet, hvorvidt det er hende. Foto: Kevork Djansezian/Reuters