Polsk domstol redder Polanski fra sexsag i USA

For snart 40 år siden havde filminstruktøren sex med en mindreårig, men Polen vil ikke udlevere ham til USA

advokaterne kunne nu fortælle Roman Polanski, at han igen er en fri mand i Polen. Foto: AP
advokaterne kunne nu fortælle Roman Polanski, at han igen er en fri mand i Polen. Foto: AP

En polsk domstol har fredag afvist et amerikansk udleveringskrav på filminstruktøren Roman Polanski, som står anklaget for sex med en mindreårig i 1977.

Domstolen har dermed efter flere udsættelser taget stilling til, at den 82-årige mand ikke skal udleveres til retsforfølgelse i USA efter en episode for snart 40 år siden, da han havde sex med en blot 13-årig pige i skuespilleren Jack Nicholsons hjem i Los Angeles.

Filmnyheder - 25. feb. 2015 - kl. 13:53 Roman Polanski: Domstol udsætter udleveringsdom

- Jeg er glad for, at det er overstået. Denne sag har kostet mig, og endnu mere min familie, en masse ressourcer og tid, og den har tæret på helbredet. På en måde har min familie lidt mere, end jeg har, siger Roman Polanski ifølge nyhedsbureauet dpa.

Dommeren har tidligere forklaret, at retten ikke kunne træffe afgørelse, før der forelå en række dokumenter fra filminstruktørens advokater.

Roman Polanski i Cannes i 2013. (Foto: AP) Filmnyheder - 25. feb. 2015 - kl. 07:15 Polanski i retten for sexsag: Risikerer udlevering

Havde domstolen godkendt en udlevering, er polsk lov skruet sammen på en måde, så det i sidste ende ville være landets justitsminister, der skulle træffe den endelige afgørelse.

Sagen har tidligere kostet den polsk-franske statsborger husarrest.

I 2009 blev han anholdt af politiet i Schweiz. Han blev sat i husarrest, men sat fri igen i 2010, da en domstol afgjorde, at han ikke skal udleveres til USA.

Se også: Polanski risikerer udlevering til USA

- Jeg var overbevist om, at det hele nok skulle få en lykkelig slutning. Jeg var aldrig i tvivl. Det (udleveringskravet, red.) var et fuldstændigt urimeligt krav at stille af USA. Jeg tilstod min forbrydelse, var i fængsel og afsonede min straf, siger Polanski.

Den Oscar-hædrede filmmager nægtede i første omgang skyld i ulovlig sex med den mindreårige under en foto-session, hvor deltagerne havde fået godt med champagne og stoffer.

Se også: USA kræver Polanski udleveret

Derpå blev han sat i et sikret fængsel, og efter 42 dage indgik hans forsvarer forlig med anklagemyndigheden. Romanski tilstod at have haft sex med den mindreårige, men ikke at det var voldtægt.

11 kommentarer
Vis kommentarer