Pop-ikon vinder over tv-station: Får millioner i erstatning

Tv-stationen BBC er blevet dømt til at betale Cliff Richard erstatning

Cliff Richard har flere gange været ved at græde efter afgørelsen. Hør hans reaktion her. Video: AP

Popikonet Cliff Richard er af den britiske High Court blevet tildelt 220.000 pund - knap to millioner kroner - i erstatning af BBC for en livedækning i 2014 af en politirazzia af hans hjem.

Det skriver BBC.

I forvejen har sangeren modtaget 400.000 pund af politiet i Berkshire for den ubegrundede razzia, der handlede om sexbeskyldninger af en mand for mange år siden.

Se også: Politiet siger undskyld til Cliff Richard

De 20.000 pund af erstatningen fra BBC er blevet tilføjet, fordi tv-stationen dækkede sagen på en 'alvorlig og sensations-præget' måde og under breaking-fanfaren 'Årets scoop'.

Der kan dog komme mere endnu til 77-årige Sir Cliff.

Retten vil senere tage stilling til, om han skal have yderligere erstatning for de indtægtstab, sagen kan have bibragt ham.

Se også: Cliff Richard sætter sin vingård voldsomt ned i pris

Sangeren var i tårer, da han bagefter talte med pressen, skriver MailOnline.

- Jeg kan ikke tro det. Det er vidunderlige nyheder. Det kommer til at tage mig noget tid komme mig over det følelsesmæssige i hele sagen, sagde han.

BBC overvejer dog at appellere afgørelsen. Statsradiofonien mener, at dommen repræsenterer 'et dramatisk skift' i pressens muligheder for at berette om politiefterforskninger.

Se også: Cliff i sorg over søsters død

21 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere