Popsanger afslører kronisk sygdom

Popsangerinden Sia løfter sløret for sit liv med kroniske smerter

Sia spillede på Bøgescenerne på Smukfest i 2016. Foto: Per Lange.
Sia spillede på Bøgescenerne på Smukfest i 2016. Foto: Per Lange.

Den australske popsangerinde og komponist Sia Furler lever med kroniske smerter.

Hun lider nemlig af den uhelbredelige neurologiske sygdom Ehlers-Danlos Syndrom (EDS).

'Jeg vil bare gerne sige til jer, der har smerter, enten fysiske eller psykiske, at jeg elsker jer. Hold ud,' skriver hun i den ærlige besked på Twitter.

Den 43-årige sangerinde står bag det kæmpe internationale hit 'Chandelier'. Hun har på det sidste kastet sig over sangskrivning sammen med andre verdenskendte musikere som David Guetta, Rihanna, Beyonce og Adele.

Sia gemmer sig bag dette signatur-look for ikke at blive genkendt i offentligheden. Foto: The Voice. Foto: Planet Photos.
Sia gemmer sig bag dette signatur-look for ikke at blive genkendt i offentligheden. Foto: The Voice. Foto: Planet Photos.

Mange får førtidspension
EDS er en medfødt sygdom, som rammer bindeleddene i kroppen. Ifølge organisationen Sjældne Diagnoser i Danmark er det almindeligt for de ramte at opleve slemme smerter, ekstrem udmattethed og blå mærker på grund af deres sarte hud. Sia skriver ikke hvilken af de forskellige udgaver af sygdommen, hun lider af.

Sjældne Diagnoser skriver, at omkring 80 procent af de ramte i Danmark får førtidspension, fordi deres symptomer er så svære. Der fødes omkring seks til otte børn om året med sygdommen i Danmark. I alt lever mellem 500 og 800 herhjemme med sygdommen.

Fremover vil kroniske smerter være opdelt i syv forskellige kategorier:

Primære smerter uden anden årsag.

Smerter i forbindelse med kræftsygdom.

Neuropatiske smerter som eksempelvis fantonsmerter.

Muskel- og skeletsmerter.

Smerter i mave-tarm-systemet.

Hovedpine og ansigtssmerter.

Traumesmerter og smerter efter operation.

Kilde: DR - Nanne Brix Finnerup, Aarhus Universitet og Foreningen af Kroniske Smertepatienter.

Se også: Dansk tv-vært ramt af kronisk sygdom: - Jeg var dybt ulykkelig

Skjuler sin identitet
Over 120.000 fans har i skrivende stund kommenteret opslaget, og mange har udtrykt deres medfølelse med den ellers meget private sangerinde.

Allerede fra starten af 00' hvor hun slog igennem, har hun forsøgt at holde sig ude af offentlighedens søgelys. I 2014 begyndte hun helt at skjule sin identitet ved at bære en sort-hvid paryk, der dækker hele ansigtet.

Selvom hun ikke er meget for opmærksomheden, er det ikke første gang, at Sia fortæller om sit privatliv. I 2013 fortalte hun, at hun har haft et alkoholmisbrug og var afhængig af smertestillende piller.

- Jeg var virkelig ulykkelig over at være kunstner, og jeg blev mere og mere syg af det, udtalte hun dengang til magasinet Billboard.

I år har hun været tørlagt i over otte år.

Sådan ser Sia ud. Foto: Evan Agostini
Sådan ser Sia ud. Foto: Evan Agostini

Der pustes og stønnes i lokalet, når fysioterapeuten har sat holdet i gang med øvelserne. Krop og træning Nemme øvelser: Sådan bekæmper Kirsten sine knæsmerter

52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere