Popstjerne raser: Topløse billeder lækket på nettet

Iggy Azalea har deaktiveret alle sine sociale medie-profiler efter topløse billeder fra hendes GQ fotoshoot er begyndt at florere på nettet

Iggy Azalea vil nu politianmelde episoden. Foto: Ritzau Scanpix/Jordan Strauss
Iggy Azalea vil nu politianmelde episoden. Foto: Ritzau Scanpix/Jordan Strauss

En noget chokeret Iggy Azalea har følt sig tvunget til at slette alle sine sociale medier, efter at topløse billeder af hende er begyndt at dukke op på internettet.

Hun beder nu sine fans om at tage hensyn til sine følelser, efter at nøgenbilleder ramte flere steder på de sociale medier.

I en note på Twitter, der sidenhen er blevet slettet i forbindelse med, at alle hendes sociale medier er deaktiveret, forklarede hun, at billederne er fra et fotoshoot hun lavede med GQ i 2016 - og som aldrig var ment for offentlighedens øjne.

Det skriver People.

Den 28-årige sanger er derfor både 'overrasket og vred' over at billederne var i en persons varetægt, og hun har tænkt sig at anmelde episoden, hvis hun finder frem til vedkommende, der har lækket dem.

'I dag er jeg fuld af negative følelser. Jeg føler mig forledt, ydmyget, krænket, vred og en million andre ting. Ikke kun fordi, at jeg ikke gav lov til at billederne kom ud, men også fordi, at folk har reageret så grimt', skriver hun indledningsvist i tweetet.

Iggy Azalea er meget rystet over situationen. Foto: AP/Eric Jamison
Iggy Azalea er meget rystet over situationen. Foto: AP/Eric Jamison
 

Mange onde kommentarer
Azalea diskuterer videre i sit opslag de mange kommentarer, som hun især har set fra mænd, der har 'delt deres tanker og fantasier' om hendes krop. Hun beskriver, at hun synes, det er meget forstyrrende og kvalmende at læse kommentarerne.

'De ting folk siger er virkelig overvældende, og de giver mig lyst til at kaste op. Hvis du har prøvet at blive ydmyget foran dine venner og dem, du kan lide, kan du måske relatere til det, jeg gennemgår nu', skriver hun og fortsætter:

'Det er som en atombombe, der eksploderer og kun ødelægger dig følelsesmæssigt, men det efterlader også et spor af ødelæggelse i dit privatliv. Det påvirker dine forhold og de mennesker, der betyder allermest', fortæller hun.

Inspireret til topløse billeder
At billederne overhovedet blev taget i første omgang, forklarer popstjernen med, at hun var blevet inspireret af andre kvinder, der tidligere havde fået taget topløse billeder til et cover.

'For nyligt er nogle billeder fra mit GQ-cover fra 2016 blevet lækket. En masse kvinder har tidligere fået taget billeder til magasinet, hvor de strategisk har placeret en hånd eller andet over brystet eller andre dele af kroppen. Jeg har altid syntes, at det var flotte og smagfulde billeder, så jeg tog muligheden, da den bød sig'.

'Jeg har dog aldrig før set, at andre kvinders billeder er blevet lækket, så jeg følte mig sikker nok i at få taget billederne af sådan et anerkendt magasin. Jeg vidste, at kun billederne, hvor min hånd dækkede, ville blive overvejet til print. Jeg har aldrig nogensinde sagt ja til topløse billeder, der kunne komme ud. Det var min forståelse før fotograferingen, at GQ ikke bruger topløse billeder i deres blad'.

Iggy Azalea har ikke noget imod smagfulde billeder, men helt uden dækning var aldrig en aftale. Foto: AP
Iggy Azalea har ikke noget imod smagfulde billeder, men helt uden dækning var aldrig en aftale. Foto: AP
 

Vil politianmelde sagen
'Fancy'-sangeren er meget skuffet over, at en person har valgt at beholde billederne fra seancen.

'Jeg er overrasket og vred over, at de ikke blev slettet lige efter, at de rigtige billeder til forsiden var valgt'.

Hun står derfor også fast ved beslutningen om at politianmelde vedkommende, hvis hun finder frem til den skyldige.

TMZ skriver, at de har været i kontakt med fotografen, der tog billederne.

Han har på Instagram skrevet, at hans billederne blev stjålet fra ham og er blevet offentliggjort uden hans tilladelse. Han fortæller også, at der er en efterforskning på vej.

Hun bliver ved med at holde sine sociale medier lukket, til det er blevet anmeldt. Foto: Ritzau Scapix/ Arthur Mola
Hun bliver ved med at holde sine sociale medier lukket, til det er blevet anmeldt. Foto: Ritzau Scapix/ Arthur Mola
 

83 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere