Popstjerne var på randen af selvmord: Min mor introducerede mig for stoffer

Kerry Katona fortalte åbenhjertigt om sine problemer med stoffer under åbningen af en ny afvænningsklinik

Kerry Katona sammen med sin mor, som hun i dag har et godt forhold til. Foto: AP
Kerry Katona sammen med sin mor, som hun i dag har et godt forhold til. Foto: AP

Den tidligere Atomic Kitten-sanger Kerry Katona har åbnet op om sit stofmisbrug.

Det gjorde hun, da hun var til åbningen af en ny afvænningsklinik i Gloucester i England.

Præsentationen sendte hun direkte på sin Instagram-profil.

Den 37-årige popstjerne er opvokset i en plejefamilie og fik kun lov til at se sin mor under opsyn. Ikke desto mindre var det netop sangerens biologiske mor, der 'introducerede' hende for de euforiserende stoffer første gang som 14-årig, da hun tilfældigt mødte hende på en pub en søndag.

- Jeg gik på toilettet, og hun havde en pose med hvidt pulver. Jeg spurgte 'Mor, hvad er det?', og hun svarede 'Det er sorbet', fortæller hun i sin live-historie på sin Instagram-profil i forbindelse med åbningen af en afvænningsklinik i Gloucester og viser, hvordan hendes mor stak en finger ind i munden på hende med det hvide pulver.

Da hun kom hjem til sine plejeforældre var hun efterfølgende vågen i 24 timer. Da gik det op for hende, at hun havde fået speed.

Selvom moderen Sue introducerede Kerry Katona for stoffer tidligt, er forholdet mellem dem godt i dag. Foto: AP
Selvom moderen Sue introducerede Kerry Katona for stoffer tidligt, er forholdet mellem dem godt i dag. Foto: AP
 

- For mig blev det normalt at gøre hver weekend. Det er ikke for at pege fingre af min mor eller mig, der siger, at hun var en dårlig mor, fortalte Kerry Katona.

Da hun var gift med Westlife-sangeren Brian McFadden holdt hun sig helt fra stofferne i de år. Hun faldt først tilbage, da han i 2004 droppede hende til fordel for en anden.

Gratis stoffer i nyt ægteskab
I 2007 mødte hun Mark Croft med hvem hun har to børn. I 2012 fortalte hun åbenhjertigt, hvorfor hun i sin tid giftede sig med ham til britiske Mirror.

- Min anden mand, der var min mors dealer, giftede jeg mig kun med, fordi jeg troede, at jeg kunne få gratis stoffer, fortalte hun og giver en besynderlig forklaring på, hvorfor forbruget steg.

- Det var ikke, fordi jeg ville tage stofferne. Jeg tog mere og mere, fordi jeg ville have ham (Mark Croft, red.) til at stoppe mig og vise, at han elskede mig, men han havde mig, lige hvor han ville, sagde hun om eksmanden.

Artiklen fortsætter under billedet....

Her Mark Croft og Kerry Katona hånd-i-hånd, da alt var fryd og gammen. Foto: AP
Her Mark Croft og Kerry Katona hånd-i-hånd, da alt var fryd og gammen. Foto: AP
 

Da hendes 'forhold' til kokainen var på sit højeste, spenderede hun 500£ (Ca. 4500 kr.) om ugen, hvilket ifølge hende var en god sjat penge taget i betragtning af, at hendes mand solgte hende stofferne.

Det var også her, hun fandt sig selv i den mest skræmmende situation nogensinde.

- Det laveste punkt for mig var på mit badeværelset med blod fra næsen og et barberblad i hånden klar til at skære mig selv, men jeg havde ikke modet til det.

'Din bastard'
I 2010 tog hun på 'boot camp' for at slippe stofferne. Ifølge hende var det som at komme ud af koma. Hun følte, at hun virkelig havde opnået noget.

Efter opholdet tog hun hjem til manden, hvor hun fortsatte de gode takter med sund kost og træning. Kort efter brød hun med Mark Croft.

- Fem dage efter jeg kom hjem, spurgte han mig, om jeg ville have en streg kokain. Jeg tænkte 'din bastard'. Jeg smed ham ud, fortæller hun.

Sidste år fortalte 80'er-ikonet Belinda Carlisle om, hvordan hun i 30 år var dybt afhængig af kokain.

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!