Populær sangerinde lider af kronisk sygdom

Lady Gaga afslører nu, hvad der er årsagen til hendes konstante smerter

I den kommende Gaga-dokumentar fra Netflix, 'Five Foot Two' - åbner stjernen op omkring sygdommen

Den verdensberømte sangerinde, 31-årige Lady Gaga, har offentliggjort på sin Twitterprofil, at hun lider af den kroniske sygdom fibromyalgi, der er kendetegnet ved smerter i musklerne, træthed og nedsat fysisk udholdenhed.

Lady Gaga, der er udstyret med det borgerlige navn Stephanie Joanne Angelina Germanotta, har ikke tidligere løftet sløret for sin diagnose.

Fibromyalgi er ifølge dansk fibromyalgi-forening en sygdom, som rammer mellem 1 til 3 procent af befolkningen. Ni ud af ti af de ramte er kvinder. Sygdommen er en officiel WHO-diagnose.

Afsløringen kommer i forbindelse med, at hendes Netflix-dokumentar 'Five Foot Two' får premieren 22. september. I traileren til dokumentarfilmen nævner sangerinden, at hun lider af kroniske smerter, og nu har hun så offentliggjort sin kroniske diagnose.

Babes - 8. sep. 2017 - kl. 20:17 Pamela, Gaga og Linse: Disse kendisser smider ALT

Tilbage i 2016 skrev Lady Gaga i et Instagram-opslag, at hun havde en frustrerende dag med kroniske smerter, men at hun var glad for at have stærke kvindelige læger ved sin side.

I et andet tweet skriver sangerinden om sine problemer med at komme sine smerterne til livs. Hun skriver, at det ikke hjælper at køle de smertefulde områder ned - det gør faktisk kun smerterne langt værre. Ifølge Lady Gaga er det kun varme som hjælper.

Se også: Gæt en kendissøn: Han er en kopi af sin modelmor

Lady Gaga kommer forbi Royal Arena lørdag 22. oktober med sin 'Joanne World Tour'. Koncerten er endnu ikke udsolgt.

1 af 2 Skærmbillede / Netflix
2 af 2 Lady Gaga lider under konstante kroniske smerter, men stopper ikke med at underholde sine mange fans. Foto: Jordan Strauss/AP
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen