Pornolegende i rørende redningsaktion

Ron Jeremy vil redde det træ, som hans far plantede, da Jeremy blev født

Her ses Ron Jeremy (th) sammen med rapperen 50 cent til MTV Video Music Awards i 2007. Foto: CAMERA PRESS/Chris Ashford/ All
Her ses Ron Jeremy (th) sammen med rapperen 50 cent til MTV Video Music Awards i 2007. Foto: CAMERA PRESS/Chris Ashford/ All

Gode minder og forbindelser til barndommen er sjældent noget, man vil have brudt. Sådan er det også for pornostjernen med det karakteristiske overskæg Ron Jeremy.

I et opslag på Twitter kommer han med et opråb om hjælp, da noget så livsgivende som et træ plantet på hans dåbsdag er i risiko for at blive fældet.

'Jeg har brug for jeres hjælp. Hjælp mig med at redde træ,' skriver han indledningsvist i opslaget, der er ledsaget af et billede af ham, der omfavner det omtalte træ.

'Dette træ blev plantet af min far på den dag, jeg blev født. Lad Con Edison vide, at de ikke kan fælde det her træ.'

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Selskabet Con Edison, som han henviser til, er en af de største energiselskaber i USA, og det er altså dem, der er skurkene i Jeremys redningsaktion. I et opfølgende opslag er Ron Jeremy dog blevet gjort opmærksom på, at det faktisk er New Yorks kommunale afdeling for parker og rekreative områder, som har planer af at jævne træet med jorden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jeremy er en mand af mange talenter. Foto: Charles Sykes/AP
Jeremy er en mand af mange talenter. Foto: Charles Sykes/AP
 

Kommunen i New York har forklaret til New York Post, at de ikke kan udtale sig om den konkrete sag, men tilføjede, at man som regel kun fælder træer, der er i brandfare, eller hvis de er døde.

Kan endnu
Trods sine 67 år medvirker Ron Jeremy, der har tilnavnet 'Pindsvinet', endnu lejlighedsvis i diverse voksenfilm.

Tilbage i 80'erne havde han sin storhedstid, hvor han blandt andet brillerede i titler som 'Debbies Does Dallas Part II', 'Wanda Whips Wall Street' og 'Dead Bang.'

I 2001 blev han desuden portræteret i dokumentaren 'Porn Stor: The Legend of Ron Jeremy'.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Ron Jeremy vedrørende sagen.

81 kommentarer
Vis kommentarer