Pornostjerne forbliver fængslet efter voldtægtsanklager

Ron Jeremy slår fast, at han er uskyldig i anklagerne om voldtægt og seksuelt overgreb. Han forbliver dog fængslet, indtil han igen skal i retten til august

Ron Jeremy risikerer 90 års fængsel. Foto: POOL/Ritzau Scanpix
Ron Jeremy risikerer 90 års fængsel. Foto: POOL/Ritzau Scanpix

Tirsdag kom det frem, at Ron Jeremy er blevet sigtet for tre voldtægter og et andet seksuelt overgreb på fire forskellige kvinder i perioden 2014 til 2019.

Den 67-årige pornostjerne har siden siddet fængslet, mens politiet fortsat efterforsker sagerne, der kan give ham 90 års fængsel, hvis han bliver kendt skyldig i alle anklager.

Se også: Pornostjerne sigtet for voldtægt

Han kommer dog ikke til at erklære sig skyldig i de seksuelle overgreb.

'Jeg er uskyldig i alle anklager. Jeg kan ikke vente, til jeg får mulighed for at bevise i retten, at jeg er uskyldig. Tak til alle for støtten,' skrev Ron Jeremy tirsdag på Twitter.

Fredag var pornostjernen tilbage i retten.

Her slog han igen fast, at han er uskyldig i anklagerne. Det skriver flere amerikanske medier - heriblandt Deadline og CNN.

Ron Jeremy fortalte i retten, at han er uskyldig i anklagerne. Foto: POOL/Ritzau Scanpix
Ron Jeremy fortalte i retten, at han er uskyldig i anklagerne. Foto: POOL/Ritzau Scanpix
 

Kautionen blev - som anklagemyndigheden ønskede - sat til 6,6 millioner dollars - 43,8 millioner kroner - og det har Ron Jeremy ikke tænkt sig at betale.

Derfor forbliver han fængslet, indtil han igen skal for retten. Næste retsmøde er i øjeblikket sat til 31. august, skriver medierne.

29-årige Ulrik Frost sammenligner porno med indre dybe konflikter. Foto: Anders Löfstedt/TV 2 Film, tv & radio - 28. maj. 2020 - kl. 22:52 TV2-deltager om porno: Beskidt, ulækkert og forkert

25 nye anmeldelser
Det er langt fra første gang, at Ron Jeremy bliver anklaget for seksuelle overgreb. Indtil nu har han dog nægtet sig skyldig i alle anklager.

Tidligere har hans manager, Dante Rusciolelli, støttet ham, men efter de nyeste anklager har han droppet Ron Jeremy og repræsenterer ham ikke længere, fortæller han til CNN.

Ifølge Los Angeles Times har politiet modtaget mindst 25 nye anmeldelser om seksuelle overgreb begået af Ron Jeremy, siden han tidligere på ugen blev fængslet. Det fortalte anklager Paul Thompson i retten, skriver mediet.

114 kommentarer
Vis kommentarer