Pornostjerne i bizart interview: Nægter hun Trump-affære?

I talkshowet 'Jimmy Kimmel Live' kommenterede pornostjernen Stormy Daniels - nogenlunde - de rygter, der har floreret omkring hende og Trump den seneste tid

Se det bizarre interview her (Video: Jimmy Kimmel Live, ABC)

Den amerikanske pornostjerne Stormy Daniels bliver sat i forbindelse med Trump-administrationen og påstande om købt tavshed.

Se også: Avis: Trumps advokat gav million til pornostjerne

Ifølge påstanden, der blev bragt i Wall Street Journal, modtog Stormy Daniels, der har det borgerlige navn Stephanie Clifford, 130.000 dollar (cirka 793.000 kroner, red.) for at holde mund om et intimt møde med Trump. Mødet skulle angiveligt have fundet sted i 2006, et år efter Trump blev med gift sin nuværende hustru, Melania.

Disse oplysninger bliver dog kategorisk afvist af Det Hvide Hus, der siger, at oplysningerne før har været fremme.

Tirsdag aften, lokal tid, gæstede Stormy Daniels late night talkshowet 'Jimmy Kimmel Live', og her var der en klar rød tråd. Hele interviewet omhandlede den påståede affære med landets præsident, og om hvorvidt pornostjernen ville be- eller afkræfte forholdet.

Det hele endte i bizarre, undvigende svar fra Daniels - se klip fra interviewet i videoen øverst

Melania tavs
Melania har været så godt som væk fra alle mikrofoner og kameralinser siden Wall Street Journal 18. januar bragte historien.

Ifølge New York Times, der hævder at have talt med to kilder tæt på familien, var Melania 'rasende' over historien, og hun har siden holdt en lav offentlig profil.

I tiden efter gjorde hun, ifølge mediet, tre offentlige ting, der vakte opsigt: Dels aflyste hun udlandstur med Donald Trump, dels var hun på impulsivt besøg på et holocaust-museum og dels fløj hun til parrets ferieresort i Mar-a-Lago i Florida.

Stormy Daniels er ikke uvant med opmærksomheden - her smider hun kludene under en cabaret i New York et par år tidligere. (Video: Splash)
Donald Trumps påståede forhold til pornostjernen Stormy Daniels har angiveligt ikke just vakt begejstring hos hans hustru. Se Daniels i aktion her (Video: Splash News)

De tre handlinger har ifølge New York Times skabt spekulationer omkring, hvorvidt hun blot har haft brug for at slappe af, eller om det er en måde at udstråle, at hun er utilfreds med sit virke som præsidentfrue.

Officielt er meldingen, at hun ønsker at at fokusere på familien og sin rolle, men medierne kan alligevel ikke undlade at spekulere i, at hun bevidst har trukket sig fra overfladen på grund af sagen om Donald Trumps påståede forhold til en pornostjerne.

- Listen af slibrige og direkte falske historier om fru Trump af tabloide udgivelser og tv-udsendelser er sevet ind i 'mainstream-medier'. Hun fokuserer på sin familie og sin rolle som USA's førstedame - ikke de urealistiske scenarier der bliver bragt dagligt af fake news, skriver Melanias rådgiver Stephanie Grisham på Twitter.

Tidligere har Melania Trump ellers gået forrest for at forsvare sin mand mod beskyldninger, der har været i pressen om hans seksuelle udskejelser, men denne gang er hun altså anderledes usynlig.

Melania kom for en kort bemærkning frem fra skjul, da hendes mand holdt sin store tale 'State of the Union' - men hun valgte dog at køre i sin egen kortege. Foto: AP
Melania kom for en kort bemærkning frem fra skjul, da hendes mand holdt sin store tale 'State of the Union' - men hun valgte dog at køre i sin egen kortege. Foto: AP
 

123 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere