Presley skal skilles for fjerde gang

Sangerinden og kendisdatteren Lisa Marie Presley bekræfter nu, at hun skal skilles for fjerde gang

Fjerde gang blev heller ikke lykkens gang for Lisa Marie Presley. Foto: AP
Fjerde gang blev heller ikke lykkens gang for Lisa Marie Presley. Foto: AP

Fjerde gang blev heller ikke lykkens gang for sangerinden og sangskriveren Lisa Maria Presley, som er datter af Elvis Presley. Ægteskabet med guitaristen Michael Loockwood er nemlig krakeleret, og nu er endnu en skilsmisse på vej.

Det bekræfter repræsentanter for stjernen overfor People, som desuden kan fortælle, at sangerinden anmodede om skilsmisse fra sin mand i midten af juni og angav 'uforenelige forskelle' som en årsag til bruddet.

Parret blev gift i 2006 og har sammen de 7-årige tvillingepiger Harper Vivienne Ann Lockwood og Finley Aaron Love Lockwood.

Se også: Elvis datters liv er helt ude af kontrol

Ifølge mediet har Lisa Marie Presley søgt om fuld forældremyndighed over begge døtre men tilbudt sin kommende eksmand overvågede besøg.

Ægteskabet med Michael Lockwood blev det fjerde af slagsen for den 48-årige 'Over Me'-sangerinde. Hun har tidligere være gift med skuespilleren Nicolas Cage og musikeren Michael Jackson. Begge de forhold varede i to år.

Se også: Presley får Jackson-brev fjernet fra auktion

Inden da var hun gift med sangeren Danny Keough i seks år. Fra det ægteskab har hun børnene Benjamin Keough og Riley Keough.

14 kommentarer
Vis kommentarer