Pressen smuttede fra Toris fødselsdagsfest

Torsdag aften skulle 'Beverly Hills'-stjernen fejres på Næsbyholm Slot. Ikke alt gik som planlagt

Tori Spelling kan ikke få nok af Danmark. Her fortæller hun om kærligheden til vores lille land

Tori Spelling kan ikke få nok af Danmark - og Danmark kan åbenbart heller ikke få nok af skuespilleren fra ungdomsserien 'Beverly Hills 90210'.

I aftes var alle sejl derfor sat til, da Spelling skulle fejre sin 43 års fødselsdag på det idylliske Næsbyholm Slot vest for Næstved.

Slottets værtspar Morten Lund og Christel Winther havde sammen med festarrangør Claus Hjelmbak inviteret både kendte gæster og helt almindelige mennesker, der for knapt 2000 kroner kunne spise og feste med den celebre gæst fra USA.

Tori Spelling til ELLE Style Awards tirsdag. Torsdag aften holder hun fødselsdagsfest på Næsbyholm Slot. (Foto: Jonas Olufson). Intl. kendte - 19. maj. 2016 - kl. 17:30 'Beverly Hills'-stjerne fejrer fødselsdag på dansk slot

Men både kendisser og Tori Spelling lod vente på sig - og det i en grad at den fremmødte presse begyndte at tvivle på, om der overhovedet ville dukke nogen op på den røde løber, som Hjelmbak havde lovet. Det skriver sn.dk.

Ifølge avisen beklagede værtsparret situationen, og Claus Hjelmbak forsøgte at gyde olie på vandene ved at byde på champagne og mad til de ventende journalister og fotografer, der dog hellere bare ville vide, hvornår Tori Spelling kom.

Ventetiden førte til et optrin mellem festarrangøren og en fotograf, og Hjelmbak krævede en undskyldning. Det nægtede fotografen.

- Så må I gå. Jeg får security (sikkerhedsvagter, red.) ud, sagde Claus Hjelmbak ifølge sn.dk.

Det fik alle fotografer og journalister til at gå i fælles protest.

Se også: Tori Spelling på besøg i Otterup

Overfor Ekstra Bladet bekræfter Christel Winther, at Tori Spelling var forsinket, og at kendisserne lod vente på sig.

- Tori var forsinket allerede fra starten på grund af trafikken herned. Men hun kom ud på den røde løber omkring klokken 20.45, siger Christel Winther og fortsætter.

Claus Hjelmbak og Tori Spelling. (Foto: Philip Davali)
Claus Hjelmbak og Tori Spelling. (Foto: Philip Davali)

- Hvor de andre kendte blev af, ved jeg ikke. Normalt lader vi ikke folk stå og vente forgæves på den måde her på Næsbyholm Slot. Men vi arbejdede sammen med Claus Hjelmbak om det, og han bekræftede i løbet af i går gæstelisten over for os. Vi ville ikke sende noget forkert ud, når vi stod som værter. Men jeg har på fornemmelsen, at det var mere en gæsteliste, han havde fundet på end fået bekræftet, siger hun tørt.

Mascha Vang var blandt de kendte gæster på slottet i aftes. Hun fulgtes med blogger Irina Olsen. (Foto: Jakob Jørgensen)
Mascha Vang var blandt de kendte gæster på slottet i aftes. Hun fulgtes med blogger Irina Olsen. (Foto: Jakob Jørgensen)

Det altafgørende for Christel Winther er dog, at Tori Spelling og de andre gæster ved festen fik en god aften.

- Og det gjorde de. Der var omkring 120 gæster til middagen, og Tori fik en flot lagkage, som hun pustede lysene ud på. Og så havde vi en overraskelse til hende.

- Hvad var det?

- Vi havde arrangeret et stort fyrværkerishow - som det dronningen fik, da hu fyldte 75 år. Tori blev meget glad, fortæller Christel Winther, der stadig er vært for Spelling og hendes familie.

- Hun har sovet her på slottet. Eller det vil sige, hun sover nok endnu. Det blev ret sent, siger Christel Winter fredag morgen.

Morten Lund og Christel Winther har ikke tidligere arbejdet sammen med Claus Hjelmbak, og om det nogensinde kommer til at ske igen, ved hun ikke.

Tori Spelling og Dean McDermott er på deres andet besøg i Danmark inden for en måned. (Foto: Phlip Davali) Intl. kendte - 10. maj. 2016 - kl. 23:15 Tori Spelling efter utroskab: Ægteskab kræver arbejde

Tilbage i november måned sidste år arrangerede Hjelmbak en gallafest med 'Baywatch'-stjernen Pamela Anderson på Næsbyholm Slot. Den fest endte med at blive aflyst.

Gæsterne havde betalt 3.500 kroner for at komme med til arrangementet, og efterfølgende svinede Pamela Anderson den danske festarrangør til på de sociale medier. 'Baywatch'-silden beskyldte Hjelmbak for at være fuld af løgn og stjæle penge fra sponsorer.

Så gode venner var Claus Hjelmbak og Pamela Anderson (Foto: Anton Unger) Danske kendte - 21. nov. 2015 - kl. 12:49 Pamela i danskerkrig: Se hendes storsviner

Parret fortæller om deres drømme. Vil de bo i Danmark? Hør mere her

104 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere