Prince bekræfter: Jeg udgiver mine memoirer

Sangeren og entertaineren Prince er i fuld gang med at nedfælde sine erindringer, så de kan udkomme i bogform til næste år, fortæller han

Prince fra koncerten på 10-Øren på Amager i 2011. (Foto: Jakob Jørgensen)
Prince fra koncerten på 10-Øren på Amager i 2011. (Foto: Jakob Jørgensen)

Den amerikanske musiker Prince har fået travlt med pen og papir, for han er nemlig gået i gang med at skrive sine erindringer, så de til næste år kan udkomme som en bog til musikerens mange fans. Det bekræfter Prince ifølge BBC.

Den amerikanske sanger Demi Lovato er tilhænger af teorien om, at der lever havfruer/rumvæsener i det Indiske Ocean. (Foto: AP) Kendte Musikere der tror på vilde konspirationsteorier

Den 57-årige sanger, der lyder det borgerlige navn Prince Rogers Nelson, fortalte under en koncert fredag i New York, at bogen vil begynde fra hans første minder og formentlig løbe helt frem til hans optræden ved Super Bowl i 2007.

Handler om mennesker
Ifølge BBC får Princes selvbiografi titlen 'The Beautiful Ones' efter et nummer på sangerens 'Purple Rain'-album fra 1984, og bogen kommer ifølge sangerens forlag til at handle om blandt andet de mennesker, som har formet en af verdens mest kendte musikere.

Selv har Prince udtalt, at han arbejder på sine erindringer sammen med sin ven Dan Piepenbring, der er webredaktør på magasinet 'The Paris Review'.

Og det samarbejde nyder den karakteristiske musiker.

- Han er en god kritiker, og det er hvad, jeg behøver. Han er ikke en 'ja-mand', overhovedet, og han hjælper mig virkelig med at komme igennem det her, forklarede Prince forleden sit publikum i New York.

Se også: Prince versus kræmmersjælene

7 kommentarer
Vis kommentarer