Pris: 223 millioner kroner

Sean Connerys tidligere hybel, der blev anvendt som rekvisit i hans sidste optræden som James Bond, er sat til salg

Den imponerende villa koster kassen, men så er der også eget fitnesscenter. Foto: Knight-Frank
Den imponerende villa koster kassen, men så er der også eget fitnesscenter. Foto: Knight-Frank

En svinedyr og luksuriøs bolig på den franske riviera er netop nu til salg for svimlende 223 millioner kroner.

Til gengæld finder du næppe et sted i verden, hvor det er mere oplagt at nyde en martini 'shaken, not stirred'.

Hvor nogle fans af 007-filmene køber et ur for at vise deres dedikation til den britiske agent, kan man nu få en helt unik bolig med en endnu mere unik historie for hardcore fans, der er ved muffen.

Det er lige til at overskue udsigten. Foto: Knight-Frank
Det er lige til at overskue udsigten. Foto: Knight-Frank

Boligen fra 1928 var nemlig i godt 12 år ejet af Mr. Bond, Sean Connery, der købte det i 1970 efter sit bryllup med maleren Micheline Roquebrune, og det omtales ifølge People stadig som 'Sean Connerys hjem' af naboerne, selvom han solgte det igen i 1980'erne.

En af årsagerne er nok, at villaen såmænd også optrådte i hans sidste James Bond-film, 'Never Say Never Again' fra 1983.

Fra villaen er der udsigt over Middelhavet, og den beskrives da også som 'en unik og forbløffende smuk beliggenhed' med udsigten over havnen i Nice.

Der er både indendørs og udendørs pool i villaen. Foto: Knight-Frank
Der er både indendørs og udendørs pool i villaen. Foto: Knight-Frank

Hvis man er villig til at smide de 223 millioner kroner, får man en grund på 5000 kvadratmeter, et boligareal på 1000 kvadratmeter, fem soveværelser fordelt på fem etager, elevator, almindelig pool indenfor, saltvandspool udenfor og egen sti direkte ned til den nærliggende strand.

Hjemmet rummer også eget fitnesscenter og en sauna.

Sean Connery boede i villaen i mere end et årti. Foto: Sutton Hibbert/Shutterstock
Sean Connery boede i villaen i mere end et årti. Foto: Sutton Hibbert/Shutterstock

55 kommentarer
Vis kommentarer