Prisvindende skuespiller er død

Peggy McCay, der blandt andet spillede med 'Horton-sagaen' i over 600 afsnit i rollen som Caroline Brady, blev 90 år

Peggy McCay spillede med i 'Horton-sagaen' fra 1983 til 2017. Foto: AP
Peggy McCay spillede med i 'Horton-sagaen' fra 1983 til 2017. Foto: AP

Den 90-årige skuespiller Peggy McCay var en del af den succesfulde sæbeopera 'Days Of Our Lives' også kendt som 'Horton-sagaen' i 34 år. Nu er den rutinerede skuespiller gået bort i en alder af 90 år af naturlige årsager.

Det skriver Fox News.

Hendes tidligere kollega i 'Horton-sagaen' Deidre Hall har skrevet et par sidste bevægende ord om Peggy McCay.

'Vores kære Peggy McCay har forladt os. Hun var en ven', skriver Deidre Hall blandt andet i et Facebook-opslag.

Peggy McCay vandt en Primetime Emmy statuette i 1991, men på trods af sine mange år som Caroline Brady i 'Horton-sagaen', var det ikke for den rolle, at hun vandt. Det var derimod for sin rolle i 'The Trails of Rosie O'Neill' i 1991.

I løbet af sin lange skuepilskarriere var McCay en del af en række tv-serier heriblandt 'Maverick' og 'Cold Case'. Hun fik debut i 1949 som 22-årig i serien 'Kraft Theater'.

Peggy McCay nåede aldrig at blive gift og efterlader sig ingen børn.

Det er anden gang indenfor en måned, at en stor skuespiller fra 'Horton-sagaen' går bort. Frank Parker, der spiller Shawn Brady og mand til Caroline Brady i serien, døde grundet komplikationer ved den frygtede sygdom Parkinson og demens 16. september. Han blev 79 år.

Se også: Skuespiller død af frygtet sygdom

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen