Punk-legende chokerer: Jeg elsker Bee Gees og bingo

Sex Pistols-vildmanden Johnny Rotten har på sine gamle dage fået familievenlige interesser

Johnny Rotten får en smøg på gaden i New York (Splash, 2015)

Han blev 60 år i januar, og med alderen kommer tilsyneladende en smag for ufarlig unerholdning. I hvert fald afslører den tidligere Sex Pistols-punker John Joseph Lydonmed kunstnernavnet Johnny Rotten, at han elsker at spille bingo.

De opsigtsvækkende udtalelser stammer fra et interview med den britiske avis The Mirror og skulle angiveligt ikke være ironiske.

- Jeg elsker såmænd en god omgang bingo. Jeg elsker, når de råber 'Bingo!'. Jeg vil hellere end noget andet spille en omgang bingo, siger pensionist-punkeren til avisen og fortæller i samme ombæring, at han efterhånden har fået skiftet det meste af tandsættet ud med kunstige pløkker.

Giv denne mand noget bingo og australsk/britisk vintage-disco! Nu! (Foto: AP)
Giv denne mand noget bingo og australsk/britisk vintage-disco! Nu! (Foto: AP)
 

Hvad angår musiksmag er der også sket en hel del.

- Jeg elsker Bee Gees, og dem der siger, de ikke kan, de kan rende mig et vist sted, siger Johhny Rotten, der altså ikke er bange for et erklære sin kærlighed til hvad der må betragtes som punkmusikkens ultimative modpol - disco'en.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere