Punkmusiker død - 63 år gammel

Misfits-trommeslageren Joey Image døde mandag efter længere tids kamp mod kræft i leveren

Trommeslageren Joey Image er  død 63 år gammel. Foto: GoFundMe
Trommeslageren Joey Image er død 63 år gammel. Foto: GoFundMe

I 2016 fik den tidligere trommeslager i punkbandet The Misfits konstateret kræft i leveren. Efter fire års kamp mod kræften døde han i mandags 63 år gammel. Selve dødsårsagen er dog endnu ikke bekræftet.

Det skriver flere medier, heriblandt Metro og Mirror

Det amerikanske band The Misfits har også på deres Twitter-profil bekræftet dødsfaldet. Bandet skriver følgende:

'RIP Joey Image, født 5. marts 1957, død 1. juni 2020. Trommeslager i Misfits i 1978 og 1979. Han medvirker på Misfits-klassikeren ' 'Horror Business' & 'Night of the Living Dead'.

Her kan I se ham på trommer med Misfits under en livekoncert på Irving Plaza, på Halloween Night 1979 i New York'.

På et tidspunkt blev der etableret en pengeindsamling til betaling af lægeregninger i forbindelse med Joey Images kræft i leveren samt en mulig kommende levertransplantion.

På hjemmesiden GoFundMe stod der følgende:

'Sidste år fik Joey diagnosen kræft i leveren. Han forsøger at blive behandlet på universitetet i Miami, og han er en mulig kandidat til at få en levertransplantation. Men disse behandlinger er utroligt dyre og har ofte store bivirkninger.'

Joey Image hedder i virkeligheden Joey Poole. Han blev født i den amerikanske stat New Jersey i 1957 og blev medlem af bandet The Misfits i november 1978. Han forlod bandet i december 1979 efter bandets mislykkede turne til England. Han blev senere trommeslager i en lang række andre bands.

Joey Images spillede med The Misfits i slutningen af 70' erne. Foto: GoFundMe
Joey Images spillede med The Misfits i slutningen af 70' erne. Foto: GoFundMe

Joey Image på trommer. Foto: GoFundMe
Joey Image på trommer. Foto: GoFundMe
 

1 af 3 Joey Images spillede med The Misfits i slutningen af 1970' erne. Foto: GoFundMe
2 af 3 Joey Image på trommer. Foto: GoFundMe
3 af 3 Trommeslageren Joey Image er død 63 år gammel. Foto: GoFundMe