Pussycat doll får rolle i Dirty Dancing

37-årige Nicole Scherzinger, der er kendt som sangerinde og X Factor-dommer, skal spille med i genindspilningen af Dirty Dancing

Her ses lækre Nicole på den røde løber i februar. (Video: Splash)

Hun er nok bedst kendt som forsanger i gruppen 'The Pussycat Dolls', men nu kan hun også skrive skuespiller på CV'et.

Den 37-årige Nicole Scherzinger har fået en rolle i genindspilningen af den populære film fra 1987, Dirty Dancing. Det skriver hun på Twitter og Instagram.

Nicole Scherzinger skal formentlig spille rollen som Penny, der er Johnnys oprindelige dansepartner, inden Baby træder til. Den rolle blev i 1987 spillet af Cynthia Rhodes.

Nicole Scherzinger (th) sammen med sangerinde-kollegaen Tulisa Contostavlos. (Foto: All Over) Intl. kendte - 5. okt. 2015 - kl. 07:13 Sprød sangerinde taler ud om stjerne-brud

Efter at have set musikvideoerne til 'The Pussycat Dolls' sange, er der vist ingen tvivl om, at Nicole egner sig godt til en dansefilm.

Hendes eksotiske udseende, der er en blanding af russisk, filippinsk og hawaiiansk, er nok heller ikke en ulempe for hende, hvis hun skal spille rollen som Penny.

Nicole Scherzinger har tidligere vist sig sexet frem. (Zuma Press) Intl. kendte - 3. mar. 2015 - kl. 11:29 Mjau fra stanglækker 'missekat'

Udover Nicole Scherzinger har holdet bag genindspilningen også hyret Debra Messing, der nok er mest kendt for sin rolle som Grace i tv-serien 'Will and Grace'.

Også Abigail Breslin, der er den yngste Oscar-nominerede nogensinde, er på rollelisten til Dirty Dancing. Hun blev nomineret til en Oscar for rollen som Olive Holler i filmen 'Little Miss Sunshine' fra 2006. På det tidspunkt var Abigail blot 10 år gammel.

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere