R. Kelly slår tilbage: I er forsmåede groupies

R. Kelly vil løslades, imens sagen mod ham efterforskes. I dokumenter, der er afleveret til retten, kalder han de anklagende kvinder for groupies

R. Kelly slår nu tilbage mod de kvinder, der hævder, at han har misbrugt dem. Foto: AP
R. Kelly slår nu tilbage mod de kvinder, der hævder, at han har misbrugt dem. Foto: AP

R. Kelly er fredag står sigtet for at være involveret i adskillige sexforbrydelser.

Ifølge anklagen har den amerikanske R&B-sanger gennem de sidste tyve år været indblandet i voldtægt, kidnapning og seksuel udnyttelse af kvinder og børn. Blandt andet står han anklaget for at have tvunget mindreårige til at deltage i seksuelle handlinger foran et kamera.

Sagen begyndte for alvor at rulle, da en række kvinder i januar stod frem i dokumentarserien 'Surviving R. Kelly', hvor de fortalte, at de var blevet udsat for seksuelle overgreb af sangstjernen. I flere tilfælde da de var mindreårige. Noget R. Kelly pure afviste.

Og nu slår Robert Kelly tilbage. Det sker i nye dokumenter, som hans advokater har afleveret til en føderal domstol, hvor de kræver sangeren løsladt, da de ikke mener, at han vil udgøre en trussel for efterforskningen. Samtidig kalder de anklagerne for det pure opspind.

Det skriver TMZ.

Ifølge det amerikanske kendissite lyder det i dokumenterne, at 'groupierne' (folk, der jagter sex med kendte, red.) søgte Roberts opmærksomhed og sloges endda med hinanden om den, kontaktede ham frivilligt, kom til hans shows og ville være sammen med ham'.

R. Kelly var i dag i retten i Chicago, hvor sigtelsen om flere seksuelle overgreb blev læst op. Foto: Kamil Krzaczynski/Ritzau Scanpix Intl. kendte - 12. jul. 2019 - kl. 17:04 R. Kelly sigtet for adskillige sexforbrydelser

Afskyeligt mønster
R. Kellys advokater mener, at man forsøger at male et 'afskyeligt mønster', men til slut og sidst er det 'fem forsmåede groupies, som ikke alle var mindreårige, der nu viser groupie-anger så mange år senere, og som først efter et tv-show og en aggressiv anklager i Cook County bringer et offentligt råb om, at 'ofre skal stå frem, fortælle deres historie og blive kendte''.

R. Kelly nægter sig skyldig i alle anklager. Foto: AP
R. Kelly nægter sig skyldig i alle anklager. Foto: AP

Advokaterne stiller skarpt på særligt ét af de formodede ofre, der fortæller, at R. Kelly gav hende herpes. I dokumenterne fremgår det, at kvinden, ifølge R. Kellys advokater, henvendte sig ved sangerens dør og 'ville ham så meget, at hun hævder, at hun ikke krævede eller endda anmodede om, at et kondom blev brugt.'

Se også: R. Kelly nægter sig skyldig

TMZ har adspurgt anklagemyndigheden om en kommentar, men uden held.

R. Kelly blev anholdt i Chicago tidligere på måneden.

Sangeren er allerede et velkendt ansigt i det amerikanske retsvæsen. I to årtier har han været genstand for beskyldninger om seksuelle overgreb. Nogle af dem går så langt tilbage som 1998.

112 - 30. mar. 2019 - kl. 09:13 Står frem på tv: Anklager stjerne for overgreb

I 2008 blev Kelly frikendt i en sag, hvor han var anklaget for sex med en 13-årig pige. Tidligere i år havnede han bag tremmer på grund af manglende betaling af børnepenge.

R. Kelly har konsekvent afvist alle beskyldninger mod ham.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere