R. Kelly tiltalt for 11 nye sex-relaterede overgreb

Anklagerne i Chicago har tiltalt R&B sangeren R. Kelly for 11 nye sex-relaterede overgreb

Flere kvinder har anonymt anklaget superstjernen R. Kelly, hvis borgerlige navn er Robert Sylvester Kelly, for seksuelt misbrug. Lanita Carter er dog en af dem, som er stået frem med navn. Hør hendes anklager her. Video: CBS - This Morning via KameraOne

Den amerikanske sanger R. Kelly står over for 11 nye anklager om overgreb relateret til sex. Nogle af dem kan give ham op til 30 års fængsel, hvis han bliver dømt.

Det oplyser nyhedsbureauet AP.

Anklagerne i Cook County har indgivet de nye anklager mod Kelly torsdag. I blandt de nye anklager er fire tilfælde, der kategoriseres som værende under særlige skærpende omstændigheder. To tilfælde af overgreb ved tvang, to tilfælde af særlig grov seksuelt overgreb og tre tilfælde af overgreb mod ofret, mens hun var i alderen 13 til 16 år.

Sangeren står i forvejen over for 10 tilfælde af grove seksuelle overgreb fra fire kvinder, hvoraf tre af dem var mindreårige, da de påståede overgreb fandt sted.

Alle anklager vedrører angiveligt et enkelt offer, der går under initialerne 'J.P'. Det er endnu uklart, om hun er en af de fire personer, der allerede har lagt sag an mod sangeren, og som også går under de samme initialer.

Alene de fire tilfælde af seksuelt overgreb kan ifølge AP give R. Kelly op til 30 års fængsel. R. Kelly erklæret sig 'ikke skyldig' i de tidligere anklager og afviser at have gjort noget forkert.

Kellys forsvarsadvokat, Steve Greenberg, har ikke svaret på AP's henvendelse, men har til The Chicago Sun-Times fortalt, at han har hørt om de nye anklager, men han har ikke modtaget noget på skrift.

Han fortalte dog, at han forstår, at beskyldningerne er 'går flere år tilbage'.

Opdateres ...

71 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere