Radiovært: - Jeg dater ikke mænd under 45 år

Derfor gider 35-årige Jana ikke at date mænd i sin egen aldersgruppe

Radioværten gider ikke yngre mænd. Foto: Jana Hocking
Radioværten gider ikke yngre mænd. Foto: Jana Hocking

Den 35-årige radiovært Jana Hocking fra Sydney i Australien fortæller nu, at man aldrig skal date mænd, der er i 30'erne, og hun taler ud fra egen erfaring.

Radio-journalisten, der i øjeblikket er single, siger ovenikøbet, at hun aldrig kunne drømme om at date en fyr, der er under 45 år gammel. Med den udtalelse udelukker hun hele sin egen aldersgruppe.

Det skriver Jana Hocking selv i en stor klumme i det australske medie news.com.au.

Se også: Overrasker: Hemmeligt gift

I maj 2017 lagde Jana Hocking et billede ud på Facebook, hvor hun var i gang med at lave et interview med selveste Tom Cruise. Til billedet skrev hun følgende:

'Jeg har lige lavet et interview med selveste Tom Cruise. Ja, jeg gjorde det!! Også Russell Crowe. Fuck ja.!!'

Jana Hocking anbefaler, at kvinder i 30'erne skal styre helt uden om mænd i aldersgruppen fra 30 til 40 år. Hun mener nemlig, at de fleste af dem ikke engang er rigtigt tilgængelige på markedet. Hun beskriver dem som 'fårekyllinger' på dating-siderne.

Jana Hockings begrunder sin beslutning med, at gennemsnitsalderen for første ægteskab for mænd i Australien ligger på 32,4. I England er tallet 33,4, mens gennemsnitsalderen for første ægteskab for mænd i Danmark ligger på 35.

- Selvfølgelig vil der være nogle singler blandt fyre i 30'erne. Men de er ifølge Jana Hocking statistisk set ikke klar til at binde sig.

Danske kendte - 21. jul. 2020 - kl. 19:03 Bekræfter: Scorer tidligere rockerboss

Radioværten mener dog, at man ikke skal gå i panik, selv om man ikke har lyst til at gå endnu længere ned i alderen og date mænd, der er i 20'erne. Der er nemlig en anden mulighed. Jana mener nemlig, at det bedst kan betale sig at date de mænd, der netop er blevet skilt.

Og her bruger hun igen statistik og fortæller, at gennemsnitsalderen for mænd, der bliver skilt i flere vestlige lande, heriblandt Australien og England, ligger omkring de 46 år.

- Jeg har for nylig datet flere mænd i den alder. Og det kan jeg kraftigt anbefale. De er gode til såkaldt 'old school dating'. De kan have en længere samtale med dig på telefon. De dater normalt kun én kvinde ad gangen. Og de er ekstremt dårlige til at spille spil. Hurra, siger Jana og tilføjer:

-  Selvfølgelig har de også noget bagage med fra det tidligere ægteskab, måske lidt bitre følelser fra skilsmissen samt et par børn. Men det betyder også, at de allerede har bevist, at de ikke er bange for at binde sig.

Jana mener i øvrigt, at nogle mænd faktisk kommer til at se bedre ud med alderen. Bare tænkt på en fyr som George Clooney.

Herunder er Jana fotograferet med to af sine veninder.

249 kommentarer
Vis kommentarer