Rap-legende skudt i denne bil: Nu kan den blive din

Den bil, som Tupac Shakur blev skudt i, er nu sat til salg for et svimlende beløb

Se den legendariske BMW 750IL både udvendigt og indvendigt her. Video: Celebrity Cars

Den amerikanske hip hop-scene ændrede sig brat sent om aftenen 7. september 1996.

Den aften blev rapperen Tupac Shakur angrebet af en pistolmand i Las Vegas. Rapperen blev hårdt såret i angrebet, og døde på hospitalet seks dage senere.

Tupac blev skudt mens han befandt sig på bagsædet af en sort BMW 750IL , og dette stykke musikhistorie på fire hjul kan nu blive dit, hvis du altså har 1,5 millioner dollars (omtrent 9,17 millioner danske kroner, red.), som du ikke ved, hvad du ellers skal bruge på.

Efter det fatale skuddrama blev bilen opkøbt af den Las Vegas-baserede bilforhandler Celebrity Cars, som har sat bilen i stand, før der røg et til salg-skilt på den.

Således er bilen blevet restaureret, omlakeret og skudhullerne i døren er udbedret, men hvordan det har påvirket salgsprisen vides ikke.

Se den legendariske BMW indvendigt og udvendigt i videoen over artiklen.

45 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere