Rapper mistænkt for vold: Må aflyse flere koncerter

ASAP Rocky er blevet varetægtsfængslet i Stockholm

Det opsigtsvækkende gadeslagsmål blev fanget på adskillige optagelser. Video: Aftonbladet

Natten til onsdag blev den amerikanske rapper ASAP Rocky anholdt sammen med tre medlemmer af sit entourage.

Den 30-årige ankom til den svenske hovedstad søndag aften efter at have optrådt på den odenseanske festival Tinderbox. Her havnede han og hans følge i et gadeslagsmål med en gruppe unge mænd.

Tirsdag gav han koncert i Stockholm, men blev altså anholdt senere samme dag.

Anklagemyndigheden i Stockholm besluttede, at han skulle for en dommer. Her blev han varetægtsfængslet i op til to uger. Det betyder, at han bliver nødt til at aflyse flere planlagte koncerter. Han har allerede aflyst koncerter i Oslo og Polen.

Det skriver Aftonbladet.

Rapperen, hvis borgerlige navn er Rakim Meyers, er fængslet uden restriktioner, hvilket vil sige, at han har mulighed for at have kontakt med omverdenen. Han blev i første omgang primært tilbageholdt, fordi anklageren mente, der var frygt for, at han kunne finde på at flygte fra landet.

ASAP Rocky på scenen på Northside. Foto: Janus Engel
ASAP Rocky på scenen på Northside. Foto: Janus Engel
 

ASAP Rocky er blevet anholdt efter slagsmål i Stockholm, da myndighederne frygtede, at han kunne finde på at flygte. Foto: Janus Engel Intl. kendte - 3. jul. 2019 - kl. 12:36 Anholdt for grov vold

Anklageren Fredrik Karlsson havde ønsket, at han skulle varetægtsfængsles for grov vold, men det endte med at blive for 'almindelig' vold.

- Skaderne er ikke ubetydelige. Han har sår og er blevet syet, og han var i ambulance fra hændelsen til sygehuset, forklarer han om det angivelige offer.

Hans advokat, Henrik Olsson Lilja, understreger, at hans klient er ked af situationen.

- Han er meget bedrøvet over det her. Det er meget svært at forstå, at han er blevet varetægtsfængslet, forklarer han.

- De blev angrebet, og derfor har han brugt selvforsvar. Han er meget overrasket over at være havnet her, tilføjer han.

Han har lagt flere klip op på sin Instagram-profil, hvor han viser, hvad han mener, er baggrunden for slagsmålet.

'Så et par enkelte stofmisbrugere er ikke fans af mig. Vi kender ikke disse fyre, og vi ville ikke have nogen problemer. De forfulgte os fire blokke, og de klaskede piger i røven, der kom forbi', lyder forklaringen.

ASAP Rocky har i det hele taget været i vælten på det seneste. Fredag skulle han have åbnet belgiske Vestiville, der endte med at blive aflyst, fordi hverken rapperen eller myndighederne kunne stå inde for sikkerheden på festivalen, der er blevet døbt Fyre 2.0 med henvisning til den totalt fejlslagne festival fra 2017. Den kan du læse mere om HER.

Reklame for festivalen Vestiville, der blev aflyst, før den overhovedet var åbnet. Foto: PR INTL. MusikNYT - 29. jun. 2019 - kl. 11:56 Kæmpe skandale: Festival aflyst

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere