Rapper skal 240 dage bag tremmer

Soulja Boy skal en tur i fængsel, som følge af en misligholdt prøveløsladelse og fund af ammunition i rapperens hjem

Soulja Boy skal en tur bag tremmer. Foto: Ritzau Scanpix
Soulja Boy skal en tur bag tremmer. Foto: Ritzau Scanpix

Hvis man bliver prøveløsladt, skal man holde sig på dydens smalle sti, ellers falder hammeren.

Det må rapperen Soulja Boy, hvis borgerlige navn er DeAndre Cortez Way, sande, efter han tirsdag blev idømt 240 dages fængsel og 265 dages samfundstjeneste.

Det skriver TMZ.

Se også: Knaldet for spritkørsel: Michael Madsen mister kassen

Soulja Boy har haft flere problemer med loven. Blandt andet i 2014 hvor han blev dømt, fordi han havde kørt i bil med et skarpladt våben.

Under prøveløsladelsen fandt politiet igen våben hos rapperen - denne gang i 2016 og i rapperens hjem, og man valgte derfor at udvide prøvetiden.

Rapperen Soulja Boy slog igennem med megahittet 'Crank That (Soulja Boy)'. Foto: Ritzau Scanpix
Rapperen Soulja Boy slog igennem med megahittet 'Crank That (Soulja Boy)'. Foto: Ritzau Scanpix
 

I starten af april blev han igen kaldt i retten, fordi han ikke overholdt sin samfundstjeneste og endda havde forsøgt at få det til at fremstå, som om han var mødt op.

Bedre blev det ikke af at politiet i februar ransagede hans hjem og fandt ulovlig ammunition. Politiet var mødt op, fordi en af hans eks-kærester havde fortalt, at Soulja Boy havde bundet hende og holdt hende som fange i hans hjem.

De fandt ingen tilfangetagne kvinder, men de fandt altså ulovlig ammunition.

Se også: Tævet af kæresten: Nu er der faldet dom

Forsøgte at forklare
Soulja Boy var selv i retten tirsdag, hvor hans advokat forsøgte at overbevise dommeren om, at hans klient havde fået en 'opvågning' de seneste 20 dage, hvor han havde siddet bag tremmer. Men det var ikke nok til at klare frisag, og dommeren fik samtidig fortalt rapperen, at han var sluppet billigt, da man havde overvejet at give ham to år bag lås og slå.

Han slap med 240 dages fængsel og 265 dages samfundstjeneste. De 40 dage er tidligere afsonet og vil blive trukket fra, når dommeren afsones.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!