Raseri over forside: Serena udråbt som årets "kvinde"

Magasinet GQ bliver nu beskyldt for at være racistiske og transfobiske

Den verdenskendte tennisspiller Serena Williams pryder netop nu forsiden af det store magasin GQ, hvor hun er udråbt som årets "kvinde".

En hæder, der normalt vil skabe positiv omtale, begejstring og rosende ord. Men GQ's forside har i den grad gjort lige det modsatte og har sat et heftigt raseri i gang mod det amerikanske magasin, fordi ordet kvinde er sat i gåseøjne. Det er der nemlig mange, der forstår som en slags fornægtelse af Serena Williams kvindelighed.

Det skriver flere medier heriblandt Independent og Daily Mail, og på de sociale medier raser debatten omkring den kontroversielle forside. 

Forsiden af den 37-årige tennis-legende blev afsløret i går ved siden af navnene på 'årets tre mænd', Michael B. Jordan, Henry Golding og Jonah Hill, Der er dog ingen gåseøjne omkring ordet 'mænd', et faktum, der virkelig har sat sindene i kog - og magasinet GQ beskyldes nu af flere på de sociale medier for at være både racistisk og transfobisk.

Her ses Serena Williams under en turnering i marts måned 2018. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Her ses Serena Williams under en turnering i marts måned 2018. (Foto: Ritzau/Scanpix)

En bruger på twitter kaldte forsiden for både 'upassende, farlig, racistisk og transfobisk'.

En anden twitter-bruger skrev således: 'GQ signalerer, at Serena Williams ikke er en kvinde, når de sætter ordet kvinde i gåseøjne'.

Der var dog også flere, der forsvarede GQ's forside og henviste til, at ordet 'kvinde' er håndskrevet til forsiden af Serenas nære ven designeren Virgil Abloh, hvis særlige kendetegn netop er, at han sætter gåseøjne omkring almindelige ord, noget han også gør i forbindelse med alt det tøj, han har designet.

Det var faktisk Virgil Abloh, der havde designet Serenas Nike tutu-kjole i forbindelse med dette års US Open, og her benyttede han blandt ordet "Logo", der var sat i gåseøjne.

Denne forklaring har dog ikke på nogen måde formildet mange af Serenas fans, der også er gået til angreb på designeren Virgil Abloh på de sociale medier.

En twitter-bruger skrev således:

'Jeg forstår referencen til Virgil Abloh, men disse gåseøjne omkring ordet "kvinde" er mærkelige og helt ude af sammenhæng.'

 

En anden twitter-bruger går også til hårdt angreb mod Virgil Abloh:

'I konteksten af Serena Williams, en person, der er blevet drillet for sin fremtoning og bevidst har fået sået tvivl omkring sit køn i mange år - så det her altså ikke sagen Virgil'.

Serena Williams har ikke selv udtalt sig omkring forsiden endnu. Og hun har heller ikke delt den på nogle af sine sociale medier.

Der er ingen tvivl om, at Serena Williams er en stærk kvinde. Her ses hun med vaskeægte vinder-attitude. (Foto: AP)
Der er ingen tvivl om, at Serena Williams er en stærk kvinde. Her ses hun med vaskeægte vinder-attitude. (Foto: AP)
 

 

 

1 af 3 Her ses Serena Williams under en turnering i marts måned 2018. (Foto: Ritzau/Scanpix)
2 af 3 Der er ingen tvivl om, at Serena Williams er en stærk kvinde. Her ses hun med vaskeægte vinder-attitude. (Foto: AP)
3 af 3 
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen