Realitybabe gør comeback

Kristin Cavallari vender tilbage til skærmen i den kommende sæson af 'The Hills'

33-årige Kristin Cavallari var hovedperson i de to sidste sæsoner af 'The Hills'. Foto: Jen Lowery / SplashNews.com/Ritzau Scanpix
33-årige Kristin Cavallari var hovedperson i de to sidste sæsoner af 'The Hills'. Foto: Jen Lowery / SplashNews.com/Ritzau Scanpix

Den ikoniske realityserie 'The Hills' løb oprindeligt over skærmen i årene 2006 til 2010, hvor seerne i seks sæsoner kunne følge med i gruppens liv.

Sidste år fik realityserien nyt liv, da den blev genoplivet under navnet 'The Hills: New Beginnings'. Det var dog uden deltagelse fra Lauren Conrad, som var hovedpersonen i de første fire sæsoner, og Kristin Cavallari, der var det i de sidste to.

Se også: UPS! Brystsmutter på Den Røde Løber

Nu er der dog godt nyt til seriens fans, for sidstnævnte gør nemlig comeback, når anden sæson rammer skærmen senere i år. Det bekræfter hun over for ET.

- Jeg ved ikke, hvad jeg kan og ikke kan sige. Jeg siger altid for meget, men det forventer folk af mig, siger Kristin Cavallari, som ser frem til at vende tilbage til serien.

- Jeg glæder mig! Jeg glæder mig faktisk rigtig meget! Jeg tror, det bliver sjovt at komme tilbage og se den gamle gruppe igen. Det ser jeg frem til, siger hun.

33-årige Kristin Cavallari fortæller, at der i første omgang kun er tale om ét afsnit, som hun endnu ikke har filmet.

Realitybaben er hovedperson i realityserien 'Very Cavallari', hvor man følger hendes liv sammen med den tidligere NFL-stjerne Jay Cutler, som hun er gift med. Den tredje sæson løber netop nu over de amerikanske tv-skærmen.

Kristin Cavallari har været gift med den tidligere NFL-stjerne Jay Cutler siden 2013. Foto: Jason Kempin/Ritzau Scanpix
Kristin Cavallari har været gift med den tidligere NFL-stjerne Jay Cutler siden 2013. Foto: Jason Kempin/Ritzau Scanpix

Se også: Fans amok: Stjernepar med stor overraskelse i musikvideo

5 kommentarer
Vis kommentarer