Realitystjerne anholdt i brandert: Truer betjent på livet

Den 52-årige realitystjerne fejrede jul i detentionen

Se politiets optagekser fra anholdelsen her. Video: Palm Beach Police/KameraOne

Hvis 'Real Housewives of New York'-stjernen Luann De Lesseps ikke har specielt gode minder om julen 2017, er det fuldt forståeligt.

Mens andre hyggede sig i familiens skød, tilbragte hun nemlig juleaften i detentionen, efter blandt andet at have modsat sig anholdelse og truet en betjent på livet, skriver TMZ.

Luann De Lesseps fejrede julen på et hotel i Palm Beach, Florida, hvor hun ved en fejl gik ind på et hotelværelse, der ikke var hendes. Politiet blev tilkaldt da hun låste sig inde på toilettet og nægtede at forlade værelset.

Da 52-årige De Lesseps efterfølgende blev anholdt eskalerede situationen, som det ses på politiets nyligt frigivne optagelser af anholdelsen.

Her kan man høre, hvordan den påvirkede realitystjerne truer en betjent på livet, da hun bliver sat ind bag i politibilen. Inden da havde hun formået at vride sig ud af et par håndjern og forsøgt at flygte.

- Lad være med at røre mig! Jeg slår dig ihjel, siger hun blandt under anholdelsen, som du kan se optagelser fra over artiklen.

Luann De Lesseps er blandt andet tiltalt for at modsætte sig anholdelse, forstyrrelse af den offentlige orden og vold mod en betjent. Ifølge politiet smækkede hun en dør i hovedet på denne under anholdelsen.

Sagen mod Luann De Lesseps kommer for retten i denne måned.

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!