Realitystjerne chokerer fans: Verdens værste tømmermænd

Den 33-årige Towie-stjerne blev indlagt på hospitalet med stress og angst anden juledag - men nu er hun tilsyneladende frisk igen

Her er Lauren Goodger på vej i byen i London i et udfordrende outfit, der ikke efterlader noget til fantasien. Foto: Ritzau Scanpix
Her er Lauren Goodger på vej i byen i London i et udfordrende outfit, der ikke efterlader noget til fantasien. Foto: Ritzau Scanpix

Den 33-årige realitystjerne Lauren Goodger, der er et kendt ansigt i Storbritannien på grund af sin deltagelse i populære reality-serier som 'The Only Way is Essex' og 'Celebs Go Dating', chokerede sine fans på Instagram, da hun anden juledag lagde adskillige opslag ud på sin Instagram Story, hvor hun dokumenterede, at hun var blevet indlagt på hospitalet med sygdoms-angst og stress i forbindelse med en voldsom omgang tømmermænd.

Men allerede den 5. januar var hun igen i topform. Her har fotografer nemlig fanget hende på billeder, hvor hun er på bytur i London med smil på læben og iklædt et meget udfordrende outfit, der ikke efterlod noget som helst til fantasien.

Det skriver flere medier heriblandt Daily Mail , Mirror  og Heart

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lauren Goodger er her på vej i byen i London kun ni dage efter, at hun var indlagt på hospitalet. Foto: Ritzau Scanpix
Lauren Goodger er her på vej i byen i London kun ni dage efter, at hun var indlagt på hospitalet. Foto: Ritzau Scanpix
 

Anden juledag var der dog helt andre boller på suppen. Her lagde Lauren Goodger et opslag ud på Instagram Story, hvor hun skrev følgende:

'Jeg vil aldrig drikke igen. Værste tømmermænd nogensinde. Jeg føler, at jeg skal dø.'

Lidt senere fulgte hun op med billeder fra en hospitalsseng, hvor hun lå  med drop i armen. Der var også et billede, hvor hun sad i en rullestol.

De voldsomme tømmermænd og det efterfølgende hospitalsophold har imidlertid angiveligt påvirket Lauren Goodger til her i det nye år at starte en mere sund livsstil. Dagen efter byturen i London, lagde hun nemlig et opslag ud på Instagram, hvor hun hævdede, at hun ikke havde drukket så meget som en dråbe alhohol under byturen i London.

Til opslaget skrev Lauren følgende:

'Jeg havde et lille event i går. Men jeg rørte ikke en dråbe alkohol. Jeg er i gang med at træne 'krop og sind'. Mental sundhed.'

 

 

 

 

211 kommentarer
Vis kommentarer