Realitystjerne har mistet alt sit hår

Den britiske 'Ex on the Beach'-stjerne lider af sjælden sygdom, hvor hun langsomt mister sit hår

Zaralena Jackson i 2018. Foto: Barcroft Media/Getty Images
Zaralena Jackson i 2018. Foto: Barcroft Media/Getty Images

Den tidligere deltager i MTV's reality-serie ' Ex on the Beach', ZaraLena Jackson, har barberet alt sit hår af, fordi hun i forvejen havde mistet store dele af sit hår på grund af sygdommen alopecia, der også på dansk bliver kaldt pletskaldethed.

Til sine 204.000 følgere på Instagram fortalte hun for nylig, at hun havde opdaget, at hun langsomt var begyndt at miste sit hår for fem uger siden. Derfor har hun nu besluttet at barbere sig fuldkommen skaldet:

Artiklen fortsætter under billedet ...

Til opslaget på Instagram, hvor ZaraLena for første gang præsenterer sig selv fuldstændig skaldet på to billeder, skriver hun følgende:

'I fredags besluttede jeg at være modig og barberede mit hår af. Min hår begyndte at falde af for fem uger siden, og nu var det blevet tid til at fjerne alt mit hår', skriver ZaraLena Jackson.

Hun forklarer også, at lægerne mener, at hun er blevet angrebet af en virus på immunsystemet, der får systemet til at angribe sig selv. Lægerne har også fastslået at hun lider af sygdommen pletskaldethed.

'Selv om de sidste måneder har været den hårdeste udfordring, jeg har haft, vil jeg på ingen måde lade oplevelsen bestemme over mit liv eller over mit hår. Til alle jer, der også lider af pletskaldethed, kan jeg bare sige, at jeg er med jer hele vejen og vil holde jeres hånd gennem hvert skridt på vejen uanset de gode eller dårlige dage'.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Så tykt og flot var ZaraLenas hår for to år siden i 2018. Foto: Anthony Devlin/Getty Images.
Så tykt og flot var ZaraLenas hår for to år siden i 2018. Foto: Anthony Devlin/Getty Images.

For tre uger siden lagde den 28-årige ZaraLena også et opslag ud på Instagram, hvor hun på et billede viste sine følgere, hvordan hun havde mistet en tredjedel af sit hår på det tidspunkt. Til opslaget skrev ZaraLena følgende:

'Jeg ville lyve, hvis jeg fortalte, at jeg tackler det her på en fantastisk måde hver dag. Der er nemlig forskelle på dagene. Nogle dage kryber jeg sammen og skal tage mig sammen mentalt for ikke at lade mit spejlbillede påvirke, hvordan jeg tænker om mig selv. På andre dage kigger jeg bare i spejlet og tænker ved mig selv, hvilken paryk jeg skal have på idag.'

Ifølge videnskab.dk rammer pletvis skaldethed cirka 1,7 procent af den danske befolkning.

Alopecia er en uforudsigelig sygdom, der kan ramme både mænd og kvinder uanset alder. Alopecia er en autoimmun hudsygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber hårfolliklerne. Hårets vækstcyklus går i stå, og håret begynder at fælde.

Fire 'Ex on the Beach'-deltagere i 2018: Sean Pratt, Zahida Allen, Marlie Lewis og ZaraLena Jackson. Foto: Shutterstock.
Fire 'Ex on the Beach'-deltagere i 2018: Sean Pratt, Zahida Allen, Marlie Lewis og ZaraLena Jackson. Foto: Shutterstock.
 

51 kommentarer
Vis kommentarer